Ajax bombede sig videre
Foto: Czarek Sokolowski/Polfoto
Europa League

Ajax bombede sig videre

Ajax havde kniven for struben, men hentede en sikker 0-3 sejr over Legia Warszawa torsdag aften.

Efter en smal 1-0 sejr i første opgør lignede Ajax-avancement en tæt mission. I Europa League-returmødet havde den hollandske storklub dog ingen problemer, da man ude slog polske Legia Warszawa med 0-3

Ajax havde danske Nicolai Boilesen med fra start, mens Lucas Andersen og Lasse Schöne var at finde på bænken. Gæsterne gik straks i offensiven, og kom på flotteste vis foran efter bare ti minutter. Arkadiusz Milik tog flere gode træk, og sparkede fra kanten af feltet bolden i netmaskerne. 

Her stoppede festen dog ikke for Ajax, der hurtigt lukkede spændingen. På et indlæg to minutter efter steg Nick Viergever nemlig til vejrs, og headede hollænderne i front med 0-2. Scoringerne fik værterne længere frem, og fem minutter før pausen var Michał Kucharczyk tæt på at reducere med sit hovedstød.

Ajax kom dog på 0-3 før pausen. På ny fik Arkadiusz Milik en mulighed fra kanten af feltet, og scenariet fra 0-1 scoringen gentog sig med spillerens anden træffer til 0-3. Cifre der blev en realitet ved pausen.

Chancerne var få efter pausen, hvor Ajax kontrollerede sejren i land. Tættest på kom Legia dog, da Michał Kucharczyk med tyve minutter igen sparkede bolden et par meter over målrammen. Med sejr på 0-3 avancerer Ajax dog i Europa League med 0-4 samlet.   

I Tyskland var Mönchengladbach og Sevilla ude i et dramatisk opgør torsdag aften. Spanierne tog en 1-0 føring med til kampen, men den kom under alvorligt pres. 2-2 var dog det tætteste, Bundesliga-klubben kom på avancement, inden Vitolo i slutfasen afgjorde til 2-3. Granit Xhaka blev udvist for tyskerne med tyve minutter igen.