Danmark løb lørdag ind i en nedtur af de større ved U/21 EM-semifinalen. Holdet tabte med hele 4-1 til Sverige, selvom det lykkedes det danske hold at presse på til sidst ved stillingen 2-1. Her tog svenskerne dog ufine men kyniske midler i brug for at stoppe det danske pres.
Flere spillere erkender nemlig efterfølgende, at man måtte filme for at genskabe momentum mod det danske hold. Helt præcist spillede den svenske keeper Patrik Carlgren skadet således, at svenskerne vandt gylden tid:
- Jeg havde lidt krampe i lysken og hoftebøjeren, men der var ikke nogen fare. Nu vandt vi lidt tid på det. De trykkede godt på, og jeg havde lidt ondt, så hvorfor ikke lægge sig ned et øjeblik, udtaler keeperen.
Svenskerne lykkedes med at genvinde momentum efter spilstoppet, og scorede to gange i slutminutterne.