Svensk stjerne: Pinlige Danmark
Foto: Petr David Josek/Polfoto
EM

Svensk stjerne: Pinlige Danmark

John Guidetti er ikke videre imponeret over den præsentation, det danske mandskab leverede lørdag aften.

Der var lagt i ovnen til den helt store fest lørdag aften. Danmark tørnede sammen med Sverige i U/21 EM-semifinalen, men rollen som favoritter blev for alvor modbevist. Den svenske mandskab leverede fight, kynisme og hjerte, da det danske hold blev sendt hjem med en nedtur på 4-1. 

Forud for kampen har der været ordkrig mellem de to hold, hvor de svenske spillere var utilfredse med den danske indstilling. En indstilling som den svenske stjerne John Guidetti nu håner efter lørdagens nedtur, hvor han kalder Danmark det dårligste hold Sverige har mødt ved EM-slutrunden: 

- Danmark er det dårligste hold, vi har mødt i denne turnering. De snakker bare, og gør sig selv så gode, men vi er bedste hold i Norden. Vi var overlegne overfor dem - ganske overlegne. Det var tid for dem til et exit. Det var faktisk en smule pinligt. Man kan ikke tale om, at det er let at spille mod os, når man så taber 4-1, siger John Guidetti til Aftonbladet og understreger: 
 
- Nu skal vi spille EM-finale. Alle andre kan bare smutte hjem, lød det fra den selvsikre svenske landsholdsspiller. 
 
John Guidetti scorede første mål i kampen på et straffespark. Han blev desuden noteret for en assist ved scoringen til 2-0 kort efter. Han undskyldte kort efter interviewet sine udtalelser om det danske hold. 
 
Sverige møder Portugal i finalen.