Özil blev kaldt plastik-tysker

Mesut Özil er en vigtig brik for det tyske landshold, og han kommer givetvis til at spille en stor rolle, når Tyskland fredag aften skal spille kvartfinale mod Grækenland ved EM.

Det er efterhånden tre år siden, at Özil debuterede på det tyske A-landshold, men hans vej til Nationalelf har været længere. Tipsbladet.dk fortæller her historien om den tyrkiske tysker, der kan blive en af EM’s største profiler.

BRAGT I TIPSBLADETS EM-MAGASIN (UDKOM MAJ, 2012)

Den tyrkiske tysker

Der var cirka 75.000 tusind tilskuere på Olympiastadion i Berlin, men alligevel var det som om, Tyskland var på udebane. Det var den 8. oktober 2010, og Tyskland spillede kvalifikation til EM-slutrunden mod Tyrkiet. 30.000 tyrkere, hvoraf langt størstedelen boede i Tyskland, var på stadion, og de heppede ikke på Tyskland, men på udeholdet i rødt og hvidt.

Det kunne særligt én spiller hos Tyskland mærke. Igennem det meste af kampen fik Mesut Özil publikums mishagsytringer at høre. Midtbanespilleren havde godt halvandet år tidligere fået sin debut for det tyske landshold, som han trods to tyrkiske forældre havde valgt at spille for. Det var de tyrkiske tilskuere – mange af dem livshistorier, der lignede Özils – ikke tilfredse med. De buhede og piftede kampen igennem af Özil og lod ham vide, at de ikke mente, han burde spille for Tyskland. Spilleren var på udebane på sin egen hjemmebane og blev regnet som en fremmed af sit eget folk. En mærkelig situation, som Özil ikke desto mindre håndterede på fornemste vis. Da der manglede cirka 10 minutter af kampen, modtog Özil en dyb aflevering fra anfører Philipp Lahm, som han sikkert sparkede i mål. Fejringen var afdæmpet: Et par håndklask med Thomas Müller og oplægger Lahm og så tilbage til egen banehalvdel og spille videre.

Episoden siger meget om Mesut Özils karriere. Han har et komplekst tilhørsforhold til to forskellige lande, men det overskygges som regel af hans enorme talent og klasse på banen.

Dog ikke altid, for EM-kvalifikationen rummer som bekendt både ude- og hjemmekampe mod alle modstandere. Tyskland skulle også spille mod Tyrkiet på den formelle udebane i Istanbul i oktober 2011, og her kom Özil tyrkiske baggrund endnu engang i centrum.

Midtbanespilleren blev udeladt fra kampen med en skade, men var alligevel hovedperson. Tyrkiske medier rapporterede nemlig, at han fingerede sin skade for at slippe for presset for tilskuere, men det afviste både Özil og landstræner Joachim Löw. Özil sad da også på tilskuerpladserne til kampen og manden, der i 2009 måtte nedlægge sin personlige hjemmeside i en periode på grund af vrede tyrkiske kommentarer om hans valg at det tyske A-landshold, blev varmt modtaget på tilskuerpladserne. Han trykkede hænder og blev fotograferet med tyrkiske fans.

Tredje generation i Tyskland
Tilbage i tresserne begyndte en massiv tyrkisk indvandring i Vesttyskland. Der var mangel på arbejdskraft, blandt andet på grund af Berlin-muren, der lukkede tilgangen fra øst, og i Tyrkiet var der stor arbejdsløshed og tilsvarende befolkningsvækst.

De tyrkiske indvandrere hentede deres familier til landet, fik også børn i Tyskland og blev boende i det nye land. Den dag i dag antages det, at der bor op mod fire millioner indbyggere af tyrkisk afstamning i Tyskland.

En af de mange tyrkere, der flyttede til Tyskland, var Mesut Özils bedstefar. Han slog sig ned i bydelen Bismarck i Gelsenkirchen. Det var her, i arbejderklassens betonbyggeri, at Mesut Özil voksede op, fra han blev født i 1988. De mange indvandrerdrenge i kvarteret fordrev tiden med at spille fodbold på de indhegnede fodboldbaner i området – ”abeburene”, kaldte drengene dem. Her skilte Özil sig hurtigt ud fra mængden.

”Alle prøvede at lave Zinedine Zidanes-tricks, men jeg opdagede, jeg kunne lave dem ret nemt,” har Özil fortalt om barndommen.

Efter at have spillet for et par småklubber i Gelsenkirchen og Rot-Weiss Essen, skiftede han som 16-årig til Schalke 04 i hjembyen. Det var som Schalke-spiller, han første gang blev udtaget til et tysk ungdomslandshold, og det var her, han fik sin Bundesliga-debut. Efter skiftet til Werder Bremen i 2008 blev han for alvor et varmt navn og en stor stjerne, og han blev derfor hurtigt et emne for det tyske A-landshold. I februar 2009 – et par måneder efter, at det tyrkiske A-landshold havde haft bud efter ham – valgte han Joachim Löws landshold, som han fik debut for i en kamp mod Norge. Andre beslutninger havde aldrig været et tema, har Özil fortalt.

”Jeg er tredje generation her i Tyskland, og min far voksede op her. Tyrkiet vil altid være et specielt land for mig, men jeg har aldrig tvivlet på min beslutning om at spille for Tyskland. Jeg begyndte at spille for Tyskland allerede i ungdomsårene,” har sagt i et interview med FourFourTwo.

Som det altid er tilfældet i komplekse spørgsmål om nationalitet, er der folk i begge lande, der er uenige i Özils beslutning. Klaus Beier, politiker fra det højreekstreme parti  Nationaldemokratische Partei Deutschlands har kaldt Özil for en ”plastiktysker”, mens tyrkiske fodboldfolk har erklæret sig uenige i hans beslutning om at spille for Tyskland.

Özils nuværende holdkammerat i Real Madrid Hamit Altintop er også født og opvokset i Gelsenkirchen, men han valgte det tyrkiske landshold.

“Jeg respekterer Özils valg, men jeg støtter det ikke. Jeg skylder også Tyskland meget, men Tyrkiet er mit land. Jeg er tyrker. Men det er et faktum, at man som tysk fodboldspiller har mere værdi på markedet,” sagde Altintop før landskampen mellem de to lande i Berlin i 2010 og antydede dermed, at der lå mere bag Özils valg af landsholds end fædrelandsfølelser.

Også Levent Kizil, bestyrelsesmedlem i det tyrkiske fodboldforbund, har udtrykt utilfredshed med beslutningen.

”Jeg er ked af, at Özil ikke valgte os, og som tyrker var jeg vred over det. Jeg er stadig lidt vred over det. Men han har spillet godt ved VM, og jeg er glad for at se en spiller af tyrkisk afstamning med succes,” sagde Kizil i 2010 i et tyrkisk radioprogram i forbindelse med Özils store gennembrud ved VM i Sydafrika.

Özils far Mustafa har forsvaret sin søn over for kritikken fra Tyrkiet. I hans øjne er hans søn ikke anderledes end Nuri Sahin, Hamit Altintop eller Mehmet Ekici – alle spillere, som er født i Tyskland, men som har valgt forfædrenes landshold.

”Mesut adskiller sig ikke fra Nuri, Hamit eller Mehmet, men forskellige omstændigheder førte dem til det tyrkiske hold og ham til det tyske. Jeg ville ønske, folk ville acceptere hans beslutning. Vi tyrkere kom til Tyskland for 50 år siden som gæstearbejdere og medbragte evner, der hjalp landet. Min søn er en del af det, og Tyrkiet burde være stolt af ham,” har far Mustafa udtalt.

Bedste oplægger i Spanien
I dag har Mesut Özil udviklet sig en rendyrket verdensklassespiller, og hans spil repræsenterer den arv, han har med fra opvæksten.

”Min teknik og føling med bolden er den tyrkiske side af mit spil. Disciplinen, attituden og ”giv-alt-hvad-du-har”-stilen er den tyske del,” lyder et klassisk Özil-citat om hans egen måde at spille fodbold på.

Efter VM-succesen i Sydafrika i 2010 skiftede Özil til Real Madrid, hvor han slog igennem fra begyndelsen. Han har udviklet et fremragende samarbejde med Cristiano Ronaldo, og den storscorende portugiser kan takke Özils præcise dybe stikninger og fantastiske blik for spillet for mange af sine mål. I den forgangne sæson har han da også lavet flere målgivende oplæg end nogen anden spiller den spanske liga – også flere end Barcelonas berømmede playmakere. Det var med til at sikre Real Madrid det spanske mesterskab.

Nu gælder det så jagten på endnu en stor titel, for Özil vil guld i Ukraine og Polen.

”Vores mål er klart at vinde EM. Vi er favoritter sammen med to-tre andre nationer som for eksempel Spanien. Vi kan spille bedre, end vi gjorde ved VM,” sagde Özil sidste år i et interview med tyske Kicker.

Han er blevet styrmanden i den tyske offensiv, ham som skal skabe chancerne, og han spiller et spil, som få andre tyske spillere kan gøre ham efter.

”Vi har altid ledt efter en decideret 10’er, men nu har vi en. Mesut har gjort positionen til hans egen for Tyskland. Han er en kæmpe bonus for os,” har angriberen Miroslav Klose udtalt, mens landstræner Löw mener, at ”hans boldbehandling og hans pasningsblik beriger vores spil.”

Næste generation på vej
I juni og juli 2011 spillede det tyrkiske U/17-landshold VM i Mexico. Holdet nåede semifinalen, som dog blev tabt til værterne Mexico. Det kunne dog ikke ændre det faktum, at tysk fodbold fortsætter med at sprøjte talenter ud – og at succesen fortsat bygger på en enestående integration af unge tyskere med anden etnisk baggrund. I VM-semifinalen mod Mexico havde hele syv af 11 spillere i en tyske startopstilling tyrkiske forældre, så der er masser af nye Mesut Özil’er på vej – hvis de da forbliver tyske.

Tidligere har det tyrkiske fodboldforbund fået kritik for at ikke at være opmærksom nok på talenter med tyrkiske rødder ude omkring i verden. For eksempel har den schweiziske landsholdsspiller Gökhan Inler spillet en enkelt kamp for det tyrkiske U/21-landshold, men efter ikke at have følt sig værdsat af tyrkerne, bestemte han sig for at repræsentere sit fødeland Schweiz i stedet. Ligeledes har der været historier om, at tyrkerne først alt for sent fik øjnene op for Özil.

Den slags må ikke ske igen, og derfor har det tyrkiske fodboldforbund åbnet Europa-kontor, der ligger i Köln. Den tidligere tyrkiske landsholdsspiller Erdal Keser – født i Tyrkiet, men opvokset i Tyskland – leder kontoret og scouter spillere med tyrkiske rødder i hele Europa. Rygterne går på, at et par af spillerne fra sidste års tyske U/17-landshold allerede har lovet det tyrkiske fodboldforbund troskab, når det gælder seniorfodbold.

Özil? Ja, selvom han er blevet symbolet på den nye generation af tyske multi-kulti-spillere, der har valgt Tyskland frem for forældrene eller bedsteforældrenes land, så ærgrer Erdal Keser sig ikke over, at han ikke valgte Tyrkiet. Han ville hellere have haft Serdar Tasci, forsvarer for Stuttgart, som ikke helt har slået igennem på det tyske landshold endnu, trods debut tilbage i 2008.

”Vi har brug for en spiller på hans position mere, end vi har brug for Mesut Özil. Tyrkisk fodbold har masser af playmakere. Derimod har vi mangler i defensiven, og der kunne vi godt have brugt Serdar Tasci,” udtalte Keser i 2010 i et interview med spox.com.

Det kan godt være, de har playmakere nok i Tyrkiet – men de har ingen Özil. Han er tysk landsholdsspiller, og det vil han være i mange år fremover. Det bør alle tyskere glæde sig over.