Kroatien vil snyde Norge: Vi tager EM-billetten
.
EM

Kroatien vil snyde Norge: Vi tager EM-billetten

Kroatien vil angribe fra første fløjt mod Malta og sørge for at hente den nødvendige sejr, der kan give point nok til at snuppe andenpladsen og dermed EM-billetten fra Norge, der er pisket til at vinde ude over Italien.

Det er ganske simpelt for Kroatiens direkte vej til EM. Tirsdag aften skal byde på en sejr ude over Malta, mens Norge ikke må vinde i Rom, hvor allerede kvalificerede Italien er værter. 

Kroaternes kamp på udebane mod Malta er på papiret mere end overkommelig, da malteserne på hjemmebane kun har klaret uafgjort mod Aserbajdsjan og ellers tabt til både Bulgarien, Italien og senest Norge.

Men kroaterne tager intet for givet og kommer for at levere resultatet med en fokuseret indsats:

- Vi kommer for at angribe, spille med forsvaret højt og i det hele taget være aggressive, siger den kroatiske landstræner Ante Cacic.

- Vi skal tage kampen mod Malta ekstremt seriøst. Der skal være den største respekt for modstanderen, og vi skal i første omgang sørge for vores eget resultat - og først siden kigge på, hvordan det går i Italien, siger den kroatiske venstre back Joseph Pivarić.

Kroaternes håb er, at Italien ikke har tabt en kvalifikationskamp på hjemmebane i mere end 16 år og at italienerne vil gøre meget for at bevare den rekord.

- Italien er bedre end Norge og vi håber på, at de vinder kampen, hvilket vil bane vejen for vores direkte kvalifikation. Det vil være en stor overraskelse, hvis Norge ender med at vinde.

- Jeg håber og tror på, at vi senere på aftenen på Malta kan, at vi er klar til slutrunden i Frankrig lyder det fra landstræneren.

Hvis det ender med at kroaterne får den ventede sejr og at Norge ikke vinder i Rom, ender Norge med at skulle spille playoff, som det også er tilfældet for blandt andre både Sverige og Danmark.