Frygt for kaos tvinger Serbien i isolation i Albanien
EM

Frygt for kaos tvinger Serbien i isolation i Albanien

Der bliver ikke taget nogen chancer når det serbiske landshold onsdag ankommer til Albanien inden torsdagens højrisiko-kamp i Danmarks EM-kvalifikationspulje.

Når Albanien torsdag møder Serbien i Danmarks EM-kvalifikationspulje bliver det med et historisk højt sikkerhedsniveau omkring kampen. Flere end 1.500 politi- og sikkerhedsfolk vil være til stede på og omkring stadionet i byen Elbasan, der ligger cirka 50 kilometer syd for hovedstaden Tirana.

Årsagen er naturligvis de voldsomme sammenstød i den første kamp mellem de to mandskaber for et år siden, hvor en drone en drone med det storalbanske flag fløj hen over fodboldbanen under kampen og rystede godt og grundigt op i et gammel slagsmål om Kosovo, der tidligere var en del af Serbien.

Det førte til slagsmål mellem spillerne, samt ophidsede fans, der løb på banen. I første omgang blev Serbien fratrukket tre point som straf og Albanien tildelt nul point for den afbrudte kamp, men siden har Albanien fået tildelt sejren, der betyder, at holder står med det ene ben i næste sommer EM-slutrunde.
 

Frem mod kampstart vil trafikken i nærheden af stadion bilve blokeret og cafeer i byen være lukket.

Det serbiske landshold tager heller ingen chancer, når de onsdag eftermiddag lander i Tirana under massivt sikkerhedsopbud. Holdet dropper den ellers normale træning forud for torsdagens kamp på grund af risiko for ballade.

Det serbiske landshold lander klokken 17.50 i lufthavnen og bliver eskorteret og isoleret af sikkerheds-styrker -  både ud af lufthavnen og frem til Hotel Sheraton, hvor der klokken 19.30 afholdes pressemøde.

Serbien er uden chancer for at kvalificere sig til EM, mens Albanien med en sejr vil være klar til slutrunden, hvis det danske landshold på samme tid mister point i Portugal. 

Stillingen inden torsdagens kampe i Gruppe I:

 *Serbien er fratrukket tre point i stillingen.