Wales havde muligheden for at få point mod storebroderen og rivalen England, da de i aftes gæstede Wembley. Men Cardiff-angriberen Robert Earnshaw kunne ikke sparke læderet i et tomt bur fra fire meters afstand.
Med 14 minutter tilbage af opgøret mellem de to naboer var England foran 1-0 på en tidlig træffer af Manchester Uniteds nyindkøb Ashley Young. Men så fik Robert Earnshaw chancen. Bolden landede for fødderne af ham på kanten af det lille felt, men i stedet for at sende bolden roligt i et frit mål, sparkede han langt over. En misset mulighed, som angriberen vil have mareridt om i lang tid.
- Ni ud af ti gange ville jeg have scoret. Nu må jeg bare løfte hovedet og fortsætte. Men jeg vil have mareridt i nogle dage, siger Earnshaw ifølge Daily Post.
Se Earnshaws gigantiske afbrænder herunder. Gider du ikke se alle kampens højdepunkter, kan du scolle frem til 4:20, hvor waliseren får chancen: