Capello: Var jeg italiensk landstræner, ville jeg spille med 9-0-1-formation
Foto: Andrew Medichini/Polfoto
EM

Capello: Var jeg italiensk landstræner, ville jeg spille med 9-0-1-formation

Fabio Capello udtaler, at hvis han var italiensk landstræner, ville han stille op i en 9-0-1-formation.

Italien kan bryste sig af at være sindssygt gode defensivt. I hvert fald historisk set. Vi kender alle til Catenaccio-spillestilen. Alle mand på egen banehalvdel for at forsvare. Noget lignende burde det italienske landshold gøre brug af til EM, siger Fabio Capello. 

- Italien kan godt få et godt EM, selvom nogle af Contes spillere er ude, og han skal finde nye løsninger. Juve-spillerne skal overføre deres vindermentalitet til resten af holdet. Den første kamp (mod Belgien den 13. juni red.) bliver fundamental, da Italien skal gå ind til den i den bedst tænkelige fysiske form.

- Jeg ville stille op i en 9-0-1-formation i den forstand, at der skal være en angriber, og alle andre skal arbejde hårdt og hjælpe hinanden, siger Capello ifølge Football Italia. 

Italien er i pulje med Belgien, Sverige og Irland.