
Fabio Capello valgte onsdag at kvitte jobbet som engelsk landstræner som følge af uenigheder med fodboldforbundet FA omkring håndteringen af sagen om John Terry, som blev frataget sit anførerbind tidligere på ugen. En beslutning som FA tog uden at rådføre sig med landstræneren.
Det blev for meget for italieneren, der indgav sin opsigelse med et øjeblikkeligt stop i jobbet, som han overtog tilbage i 2008. Dengang var der masser af ballade omkring, at det ikke blev en brite, der fik jobbet, da de stolte engelske traditioner ikke tæller udenlandske landstrænere - hvilket også var et tilbagevendende tema under svenske Sven-Göran Eriksson.
Men Fabio Capello kan forlade jobbet med oprejst pande, da han rent faktisk sætter samtlige tidligere landstræner til vægs når det kommer til hyppighed i sejre.
Italieneren stod for 28 sejre i sine 42 landskampe som træner for England og holder dermed en sejrs-procent på hele 66,7, hvilket sætter blandt andre legendariske Alf Ramsey, der førte England til VM-triumfen i 1966, til vægs.
Se her hvordan Fabio Capello giver sine forgængere baghjul: