Landshold

TK: Samme resultat som Juve

Thomas Kristensen glædede sig over FCK's avancement mod Shamrock Rovers og påpegede, at Juventus også havde smalle sejre sidste sæson mod irerne.

FC København er som forventet videre til næste runde af Champions League-kvalifikationen efter samlet sejr over Shamrock Rovers, men spillet var ikke imponerende i de 180 minutter.

Efter kampen glæder Thomas Kristensen sig dog over avancementet i stedet for at fokusere på det spillemæssige.

- Vi er glade. Vi er videre, og det var hovedmålet. Vi ville gerne at have vundet større, men det er et svært sted at spille. Juventus vandt også sammenlagt 3-0 her sidste år, siger Thomas Kristensen til 3+.

Vurderet på sæsonstarten, er FCK ikke på samme niveau som i sidste sæson, men Thomas Kristensen har opskriften på, hvad det kræver igen at nå samme niveau.

- Tid og kontinuitet på træningsbanen og i kampe. Det hold, der gjorde det så fantastisk sidste år, havde spillet sammen flere år og ikke kun i nogle måneder, siger Kristensen