Skuffende 1-1 i Århus

Keld Bordinggaards tropper måtte nøjes med 1-1 mod Litauen i Århus.
U/21-landsholdet fik ikke skabt det forventede angrebsspil mod Litauen

Det danske U/21-landsholdm skuffede, da det på NRGI Park i Århus blot blev 1-1 mod Litauen i testkampen fredag eftermiddag.

Gæsterne scorede midt i 2. halvleg, da Tadas Eliosius spurtede forbi AaBs Lasse Nielsen på en lang stikning og sendte bolden ind bag målmand Mikkel Andersen. Udligningen skaffede den tidligere AGF'er Emil Lyng, da han resolut tog chancen efter lidt tilfældigt opspil fem minutter før tid.

Det startede ellers lovende for danskerne, der begyndte i højt tempo, og Søren Frederiksen var centimeter fra en scoring, da hans hovedstød på indlæg fra Michael Lumb tog underkanten af overliggeren.
Siden faldt tempoet imidlertid og danskerne lavede for mange opspilsfejl. I front kom den kommende Villarreal--spiller Nicki Bille Nielsen ikke til noget, før han blev udskiftet.

Bedst hos Danmark var Brøndbys Mike Jensen, som dog burde have kronet indsatsen med scoring efter en god aktion efter en times spil. Først efter den danske udligning fik man et mere livligt dansk pres, men sejrsmålet udeblev.

7000 tilskuere, mest skolebørn, var på plads i Århus.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Landsholdslejr inden VM-kval-møde med Portugal

Hvem mangler i EM-truppen?: