Landshold

Martin Laursen kåret som Årets Spiller

Forsvarsspilleren Martin Laursen blev mandag aften hyldet som Årets Spiller 2008 ved Dansk Fodbold Award i Cirkusbygningen i København.

Martin Laursen fra Aston Villa tog prisen som årets spiller i dansk fodbold, da DBU og TV2 Sporten for tredje gang rundede det danske fodboldår af med prisoverrækkelsesfesten Dansk Fodbold Award i Cirkusbygningen i København.

- Da jeg for godt tre år siden blev opereret af en af verdens bedste knæspecialister, og han sagde, at jeg nok ikke skulle regne med at komme til at spille fodbold igen, havde jeg ikke troet, at jeg skulle stå her i dag, sagde Laursen, da han tog imod prisen.

De øvrige nominerede til prisen var Nicklas Bendtner, Martin Laursen, Christian Poulsen og Daniel Jensen. Afstemningen blev foretaget blandt tv-seere og brugere på sporten.tv2.dk.

Årets spiller på kvindesiden blev Mariann Gajhede Knudsen fra Hjørring, mens Djiby Fall fra OB, der lige nu er nummer et på topscorerlisten, tog titlen som Årets SAS Liga-spiller.

Vinderne ved Dansk Fodbold Award:

Årets spiller: Martin Laursen

Årets SAS Liga-spiller: Djiby Fall

Årets talent: Mathias 'Zanka' Jørgensen

Årets træner: Erik Hamrén

Årets mål: Stefan Gislason

Årets dommer: Claus Bo Larsen

Årets breddeklub: Vinding SF fra Vejle

Optaget i Hall of Fame: Carl Aage Præst og Allan Simonsen