C/N: Superligaoptakt - Det smalle midterfelt

Superligaen er så småt ved at begynde. Dog undtaget Randers og FC København, der blev forhindret af et motionsløb i Elfsborg. Men nu er det tid til at kigge lidt nærmere på de klassiske midterhold. Superligaen er en sjov størrelse, fordi der ikke findes mange midterhold. Altså hold der ikke er i fare for at rykke ned, men heller aldrig vil vinde noget udover pokalturneringen.

Gamle venner af huset sikrer 4. pladsen.

I Ålborg er der sket små og store ting. Kent Nielsen er trukket syd på til Odense, og erstattet af en gammel ven af huset i Ålborg Lars Søndergaard. Det er det sikre, det kedelige, det oplagte valg. Men kan Lars Søndergaard fører dét Kent Nielsen startede videre? Kan Lars Søndergaard fører AaB til et mesterskab? Burde AaB havde valgt et yngre, mere eksotisk navn? Det er ikke fordi, at AaB ikke har prøvet med eksperimentet Magnus Pehrsson og Allan Kuhn/Bruce Rioch-årene.   

Aftalerne med Thomas Enevoldsen og Nicklas Helenius er også blevet gjort permanente. Begge spillere var måske ikke ligefrem dominerende i forrige sæson, men de er også gamle venner af huset på godt og ondt. Derudover har man hentet Jukka Raitala i Slagelse som erstatning for den hollandske lejesvend Donny Gorter, der ellers startede godt som stand-in for Jakob Ahlmann, men fik det ødelagt af en alvorlig skade.

AaB har solgt den stivbenede Rasmus Thelander til Grækenland. Det efterlader dem en anelse tynde, hvis den lige så stivbenet Kenneth Emil Petesen løber ind i en skade - eller mere sandsynligt et par røde kort. En rutineret forstærkning i midterforsvaret ville pynte. Heldigvis har man beholdt den Lynge-agtige hollandske forbindelse, så måske dukker der en ny Steve Olfers op. Eller endnu bedre: Steve Olfers himself. Olfers står nemlig uden kontrakt pt.

Det er ikke svært at fatte en vis sympati for det nordjyske projekt. De gamle dage med at overbyde på skandinaviske landsholdspillere, brasilianske lykkeriddere og sydafrikansk mellemvare synes forbi. Nu hedder spillerne Andreas, Oliver, Jakob eller et andet top 20-navn fra Danmarks Statistik. Det er unge spillere, der kender deres plads, heimat og spillestilen. Det rækker i mange tilfælde længere end boldtalent. Fra tid til anden vil AaB også stikke næsen frem i top 1-2-3, men bare ikke i år. De rykker bare ikke ned.

De fynske bøgetræer har fået stammer fra Brønshøj

Der skal guld og grønne og skove til for at lokke Kent Nielsen fra Aalborg til Odense. Efter en lang og hård udpine, hvor sportchef Jesper Hansen har sparet på stort set alt og alle, så bliver der stille og roligt åbnet for posen igen.

Sporene fra Troels Bechs tika-taka-projekt skræmmer ellers en smule. Den berømte proces var egentlig bare en mere en negativ spiral, hvor de dyre fejlkøbte - eller lånte - spillere stod i kø ved klageskranken. Den guddommelige brandmand Ove Pedersen fik ryddet en anelse op i OB-truppen, ligesom en spiller som Mikkel Desler fik mere opmærksomhed. Det skabte en vis optimisme.

OB har til sæsonen handlet fornuftigt ind. Paradoksalt er det to Ove Pedersen-opfindelser Oliver Lund og Rasmus Festersen, der hører til blandt de mest navnkundige. Mohamed El Makrini er hentet ind som den hårde 6'er, og kan blive et interessant bekendtskab.

Mads Toppel har været blandt Superligaens dårligste keepere i en del år. En halvgod redning blev altid afløst af et drop. Det var næsten østeuropæiske tilstande. Emil Ousager har stoppet karrieren, det er måske meget godt, når nu han hverken kan slå Steffen Rasmussen eller Toppel af for alvor. Man kan i hvert fald ikke påstå, at chancen ikke har været der.

Den overvurderede Daniel Høegh er taget til Schweiz og Martin Spelmann til Tyrkiet, det giver også noget luft, og plads til nogle andre typer. Kent Nielsen er glad for spillere, der løber ræddi' meget. Det kunne Martin Spelmann, problemet var bare, at det bare ikke altid var i den rigtige retning.

Uanset hvem der er angriber i Odense, så har han faktisk en del chanceskabende spillere omkring sig. Mobbeofferet Emil Larsen skal nok få gevinst af Kent Nielsens tilstedeværelse. Det samme gælder MIkkel Desler. Rasmus Festersen har i to år hørt til blandt Superligaens mere undervurderede spillere, og hans løbevillighed er også en bonus, hvis nu at angriberen skulle blive, den knapt så løbeglade Kenneth Zohore.

Hvad der sker for Rasmus Falk må guderne vide. U21-EM var ikke specielt imponerende for hans vedkomne. Salgsprisen er skruet højt op for at afskrække Troels Bech. Samtidig har Falk en fysik, hvor man godt ved, at 33 kampe er urealistisk. Men indtil videre er Falk OBs, og måske kan det endelig blive dén sæson, hvor det store stabile gennembrud kommer.

Det bliver ikke 10. plads i år.

Danmarks kedeligste klub ligger i Randers

Det er stadigvæk år 0 efter Jacob Nielsen tog til AGF. Eller sådan føles det. Klubben har hentet Erik Marxen i NordtyskE og Mikkel Thygesen i Hobro. Det er ikke ligefrem fordi, at det er ukendte eller spektakulære spillere.  Dog har Randers hentet noget eksotisk i form af den australske midtbanespiller Mustafa Amini. Der kan blive et spændende bekendtskab. Når vi siger spændende, så kan det forstås på flere måder. Det kan være spændende som i ordets forstand eller spændende på den der Lorenzo Davids-spændende måde.

Lorenzo Davids, der hurtigt af Randers-lejren fik et mærkat af at være et scoop, blev et af Superligaens største flops. 9 kampe på 2,5 år blev det til for Edgar Davids’ fætter. Man skulle næsten tro, at Jacob Nielsen var på toilettet, da George Weahs fætter ringede.

Det er ikke fordi, at Randers ikke kan rykke ned eller komme i UEFA Cup’en, men det er svært at se, hvor det ekstraordinære skulle komme fra? Mikael Ishak kan ikke det hele selv.

Adama Tamboura, Djiby Fall, Jonas Kamper og Elmar Bjarnason har forladt klubben, så det ikke fordi, at der burde mangle luft i lønbudgettet.  Men bærende kræfter som Christian Keller, Jonas Borring, Mads Agesen, Johnny Thomsen og ikke mindst Colin Todd selv, bliver også ældre. Kan de stadigvæk finde inspirationen?

Randers’ forsvar med yngre spillere er så anonymt, at det vist kun er Mads Fengers navn som Colin Todd kan. Sådan er det også med Randers. Behøver vi at kende andre end Ishak, og så må Fenger, Brock-Madsen, Poulsen og hvad de ellers hedder sejle i deres egen sø.

Og det passer egentlig Randers meget godt. Forvent mange 0-0 og 1-1 kampe i denne sæson.