Chelsea med underskud på en kvart milliard
Generelle

Chelsea med underskud på en kvart milliard

Chelsea har netop offentliggjort klubbens regnskab, og det viser et underskud i millionklassen. Klubben forsikrer dog, at man overholder Financial Fair Play, som Chelsea er underlagt.

Chelsea FC er kommet ud af det seneste regnskabsår, som sluttede 30. juni, med et underskud på lige godt 245 millioner kroner. 

Men ”efter relevante justeringer er klubben komfortabelt indenfor de tilladte grænser for Financial Fair Play,” skriver klubben på sin hjemmeside. Chelsea har overholdt FFP’s kriterier lige siden, klubben blev sat under overvågning i 2011/12, skriver den videre.

Chelsea havde et overskud på 3,3 milliarder kroner. Det er en lille smule mindre end året før, og det skyldes ifølge klubben, at Chelsea røg ud af Champions League i ottendedelsfinalen, hvor de året før røg ud i semifinalen.

- Chelsea Football Club har været konsistente i vores intentioner om at overholde FFP, og det var et primært mål i det seneste regnskabsår at være en af de klubber, som kontinuerligt lever op til restriktionerne, hvilket vi har opnået, siger klubbens formand Bruce Buck til hjemmesiden.