Champions League

Zanka: Klappet mere af 8-0

Mathias Zanka var ikke imponeret af FCK's indsats i udekampen mod Shamrock.

Trods en halvsvag præstation i Irland, er FC København videre i Champions League-kvalifikationen, og det glæder Mathias Zanka Jørgensen sig over.

- Vi er tilfredse med det faktum, at vi vinder. Det er klart, at vi havde klappet mere, hvis vi havde vundet 8- eller 10-0, men vi vinder, og det var det, vi kom efter, siger FCK-anføreren til 3+.

FCK var særligt på hælene i starten af kampen, hvor irerne havde et farligt hovedstød på overliggeren, og Zanka medgiver, at irernes hovedspil voldte problemer.

- Vi stod egentligt kompakt, men vi ved, at britiske hold er gode på indlæg, og de havde et farligt forsøg. Vi gjorde ikke meget rigtigt de første 20 minutter, siger Zanka.