
Askeskyen fra Island havde vidtrækkende konsekvenser overalt i Europa og nu giver Barcelonas midtbanespiller Xavi askeskyen skylden for Barcelonas semifinale-exit fra Champions League.
Grundet askeskyen var han og hans holdkammerater nemlig nødsaget til at køre til Milano med en bus, og ifølge Xavi var det netop denne bustur, der gjorde udslaget i det efterfølgende møde med Mourinhos Inter.
- Det som virkelig trættede os sidste år var den lange rejse på 11 timer i bus til udekampen mod Inter grundet askeskyen. Det gjorde os stive i lemmerne, meget mere end den tætte kamp med Real Madrid, for det ved vi, at det er en del af gamet, udtaler Xavi til Tipsbladet.
I år må Xavi altså håbe på færre komplikationer før udebanekampene, hvis Barcelona skal gå hele vejen i den prestigefyldte turnering.