Totti: City-hån motiverede mig
Illustration
Champions League

Totti: City-hån motiverede mig

AS Roma-stjernen Francesco Totti blev motiveret af en hån fra værterne til at score mod Manchester City.

38-årige Francesco Totti er blevet noget af et ikon i AS Roma, og tirsdag aften viste han, at målstøvlerne stadig fungerer. Med en vigtig scoring sikrede han 1-1 i den svære udekamp mod Manchester City i Champions League, og det blev en scoring, der betød meget for angriberen. 

Et tweet fra tirsdagens værter var nemlig med til at motivere Totti til at score. På Manchester City´s officielle twitter-konto lød det nemlig forud for kampen "Vi glæder os til at have besøg af jer Roma samt en så legendarisk spiller som Totti. Han har aldrig scoret i England, har han?" 

Det har Francesco Totti så nu, og det er et faktum, der betyder meget for hovedpersonen selv: 

- City´s tweet gav mig virkelig held. Det var et smukt mål og en rigtig god præsentation. Jeg ville score hurtigt, men vigtigst af alt fik vi vist, at vi har stor styrke på holdet, siger Francesco Totti til Gazetta Dello Sport. 

AS Roma vandt holdets første Champions League-kamp med hele 5-1 over CSKA Moskva.