Tevez: Jeg har ikke savnet Champions League-mål
Illustration
Champions League

Tevez: Jeg har ikke savnet Champions League-mål

Carlos Tevez scorede i Champions League for første gang siden 2009, men argentineren har ikke savnet at score i den fineste klubturnering.

Carlos Tevez blev med sine to scoringer den store helt for Juventus, da de italienske mestre sejrede med 2-0 hjemme mod Malmø. Netop Tevez har været under stort pres, eftersom han inden aftenens opgør ikke havde scoret i Champions League siden 2009. 

I aften kom forløsningen så med de to scoringer, men argentineren nedtonede efterfølgende vigtigheden af at få afsluttet sin europæiske måltørke.

- Jeg har ærlig talt ikke savnet det. Det er en ære at spille i denne trøje, og vi spiller hver kamp, som var det vores sidste, siger Tevez til Sky Sport Italia.

Med Atletico Madrids nederlag til Olympiakos må Juventus regnes som favoritter til at vinde gruppen, men Tevez understreger, at italienerne ikke tager noget for givet.

- Vi vidste, det ville blive en svær gruppe. Journalisterne tror, det bliver nemt, men vi ved fra sidste år, at intet er let, lyder det fra argentineren.