I morgen aften mødes Galatasaray og Chelsea i Champions League, men mødet er ikke kun en kamp om en kvartfinaleplads, men også et møde mellem gamle venner.
På tyrkernes mandskab spiller Didier Drogba og Wesley Sneijder, der begge har gode minder med modstandernes manager, Chelseas José Mourinho.
- Didier var en vigtig mand for Chelsea. Wesley vandt Champions League under Mourinho, og de har et godt forhold, men i de 90 minutter vil de være fjender. Efter kampen kan de gå ud og spise sammen. Men i 90 minutter må de give sig mere end hundrede procent. Didier og Wesley er meget vigtige for os, siger Galatasaray-manager, Roberto Mancini, ifølge Daily Mail.
Mancini lægger da også favoritværdigheden for videre avancement over på Mourinho og Chelseas skuldre.
- De er et ungt hold ligesom os. Vi er yngre. Chelsea topper Premier League, fordi de er et tophold og de har spillere, der kan ændre kampe når som helst. De har fantastiske spillere, der er 80 procents chance for, at de går videre, lyder det defensivt fra Mancini.