Ronaldo efter stor kåring: En sæson med op- og nedture
Illustration
Champions League

Ronaldo efter stor kåring: En sæson med op- og nedture

Cristiano Ronaldo var en stolt mand efter modtagelsen af prisen som årets bedste fodboldspiller i Europa. Portugiseren kan se tilbage på en sæson med op- og nedture på grønsværen.

Efter en stor sæson for Real Madrid blev Cristiano Ronaldo torsdag aften tildelt den store hæder at blive kåret som sidste sæsons bedste spiller i Europa, og efter prisoverrækkelsen var det en stolt Ronaldo, der kunne se tilbage på en sæson med både højdepunkter og enkelte nedture.

- Det har været fantastisk og en stor drøm denne sæson. Både for holdet, men også for mig individuelt. Jeg er meget stolt af at modtage prisen, siger Cristiano Ronaldo.

- I forhold til landsholdet så ved vi, hvad der er sket, og vi kom ikke videre fra gruppespillet ved VM, men sådan er fodbold, og det må vi arbejde ud fra. Det er umuligt at være på toppen hele tiden. Men jeg prøver mit bedste, og jeg har kun respekt for Tysklands indsats. De var det bedste hold, og de fortjente det. Men hvis man ser på klubsæsonen, så har det været fantastisk, og jeg er så stolt, lyder det fra Champions League-vinderen.

Ronaldo scorede 17 mål i sidste sæsons Champions League, mens han bidrog med en enkelt scoring for Portugal ved sommerens VM-slutrunde.