Real-profil: Vi kan klare os uden Benzema og Casemiro
Foto: Polfoto/Paul White
Champions League

Real-profil: Vi kan klare os uden Benzema og Casemiro

Real Madrid er uden Karim Benzema og Casemiro til onsdagens vigtige Champions League-semifinale mod Manchester City, men de skal nok klare sig alligevel, er meldingen fra Keylor Navas.

Hverken Karim Benzema eller Casemiro deltog i tirsdagens træning forud for onsdagens møde med Manchester City, og senere bekræftede cheftræner Zinedine Zidane, at han ikke kunne risikere de to profiler i den vigtige kamp. 

Målmanden Keylor Navas indrømmer, at de to skader er dårligt nyt for Real Madrid, men han tvivler ikke på, at hans mandskab har våben nok til at overvinde Manchester City og spille sig i finalen. 

- Vi ville gerne have alle spillerne på 100 procent, men truppen består af 25 spillere, der er klar, forklarer Navas, der også har en kommentar til onsdagens modstander Manchester City. 

- Det er et svært hold - et godt hold med spillere, der kan skabe problemer på alle tidspunkter. Vi er meget godt forberedte. Vi har 25 spillere, der hele året arbejder hårdt, og hvem end, der træder ud på banen, giver alt, han har, slutter Navas.