Mourinho håber Arsenal ryger ud af Champions League
Foto: Frank Augstein/Polfoto
Champions League

Mourinho håber Arsenal ryger ud af Champions League

José Mourinho håber ikke, at Arsenal kvalificerer sig til ottendedelsfinalerne i Champions League på bekostning af Olympiakos.

Arsenal har mulighed for at lave et vanvittigt comeback i Champions Leagues gruppespil, hvis de i den sidste kamp vinder med minimum to mål ude over Olympiakos.

Arsene Wengers tropper havde blot tre point efter fire kampe, og det lignede derfor et tidligt exit. Men i denne runde flaske resultaterne sig for Arsenal, og det giver dem nu selv mulighed for at kvalificere sig fra gruppen.

Men de skal ikke regne med at få opbakning fra Chelseas manager José Mourinho. Han ønsker derimod, at Olympiakos går videre, fordi en af hans gode venner er træner i den græske klub.

- Jeg ønsker altid, at engelske hold kvalificerer sig først. Men Arsenal er i en gruppe, hvor en ung træner, og en af mine gode venner er træner i Olympiakos. Så for at være ærlig, håber jeg, at han og Olympiakos går videre, siger han ifølge Goal.

Bayen München er allerede kvalificeret som gruppens etter. Mens Olympiakos og Arsenal kæmper om den sidste plads. Før den sidste kamp er Olympiakos tre point foran Arsenal, og de vandt samtidig det første opgør i Arsenal med 3-2. Derfor skal Arsenal formentlig vinde med to mål for at være bedre indbyrdes med Olympiakos.