Leverkusen-træner: FCK vil tage store chancer
Illustration
Champions League

Leverkusen-træner: FCK vil tage store chancer

Bayer Leverkusen har fået et godt udgangspunkt inden returkampen mod FC København, og ser frem til opgøret.

Onsdag aften venter en svær opgave for FC København, når gruppespillet i Champions League skal jagtes. Med et udgangspunkt på 3-2 til tyskerne i første møde skal løverne dog levere en større sensation, der dog ikke skal udelukkes. 

Det gør man heller ikke i Bundesliga-klubben, hvor træner Roger Schmidt forventer et dansk mandskab, der vil komme med alt samt tage alle chancer: 

- Onsdag falder den endelige afgørelse. FC København har brug for to mål, så vi står over for den kendsgerning, at modstanderen vil tage flere risici. Det bliver en hård kamp, men hvis vi fra første minut går ud og arbejder videre på det, vi leverede i Dortmund, så vinder vi, siger Roger Schmidt til klubbens hjemmeside. 

Også sportsdirektør Rudi Völler forventer, at arbejdes gøres færdigt: 

- Vi har opnået et rigtig godt udgangspunkt i første kamp i København. Nu vil vi gøre det klart for alle i anden kamp, at vi fortjener at gå videre, udtaler Völler.

Bayer Leverkusen og FC København tørner sammen klokken 20:45 onsdag aften.