Kroos: Frygter Atletico-retur
Foto: Daniel Ochoa de Olza/Polfoto
Champions League

Kroos: Frygter Atletico-retur

Toni Kroos føler sig langt fra sikker på videre avancement trods 0-0 i første Champions League-kvartfinale mod Atletico Madrid.

Real Madrid dominerede længe, da holdet i Champions League gæstede rivalerne fra Atletico Madrid i midtugen. Trods hektiske perioder sluttede opgøret dog uden vinder med 0-0 på tavlen, og det var ikke et resultat, der skabte smil hos tirsdagens aktører. Især i Real Madrid har man stor respekt for risikoen ved en målløs åbning, inden returkampen venter på Bernabeu onsdag. 

Her frygter midtbanespilleren Toni Kroos nemlig, at reglen om udebanemål kan komme til at fælde de regerende mestre Champions League: 

- Vi skulle have slået Atletico i den første kamp. Det havde ikke været ufortjent, men vi er nødt til at tage resultatet for, hvad det er. Jeg mener dog, at 0-0 er er rigtig farligt udgangspunkt i returkampen. Dette på grund af den regel der er omkring udebanemål i øjeblikket, siger Toni Kroos til AS.

Et andet samtaleemne omkring den tyske spiller har været fremtiden på Bernabeu. Kroos har på det seneste været rygtet tæt på exit, men det er et scenarie, som hovedpersonen selv afviser: 

- Min intention er at blive her i klubben i en længere periode. Jeg underskrev en fem-årig aftale, og jeg er rigtig glad for at være her. En spændende tid er i vente, og den glæder jeg mig til at være del af, udtaler den tyske profil. 

Toni Kroos har været i Real Madrid siden sommeren 2014.