Jackson Martinez: Den næste store i rækken

Bragt i Tipsbladet 27. september

Jackson Martinez er på rekordtid gået fra at være en ukendt spiller i Mexico til at være en stor profil i FC Porto. Selvom hans vej til succes har været ujævn, er han blevet det seneste eksempel på Portos suveræne scouting-netværk, men hvad er det, der gør ham så god, og hvorfor kan de ikke bruge ham på det colombianske landshold?

I FC Porto har de stolte traditioner for at have store målscorere, men da Radamel Falcao forlod klubben til fordel for Atletico Madrid i 2011, skabte det et hul i front. Den brasilianske kraftkarl Hulk var stadig i klubben, men han er ikke på samme måde frontangriber.

Spillere som østrigske Marc Janko og brasilianske Kléber formåede ikke at løfte arven efter Falcao, men i sidste sæson fandt Porto så en fuldgod erstatning. Han hedder Jackson Martinez, og han er pudsigt nok også fra Colombia ligesom sin målædende forgænger. 

De to er desuden begge født i 1986, men forskellen på de deres karriereforløb er til at tage og føle på. Falcao debuterede som 13-årig i den næstbedste række i Colombia, inden det gik slag i slag fra den argentinske storklub River Plate til FC Porto og Atletico Madrid, inden han i sommer blev solgt for i omegnen af 450 millioner kroner til russerrige Monaco. 

Mens Falcao var 22 år gammel, da han kom til Porto og Europa, var Jackson Martinez 25. Han kom ikke som en etableret spiller i en sydamerikansk storklub, men blev derimod hentet i mexikanske Jaguares de Chiapas. Før sin tid i Mexico spillede han i Independiente Medellin hjemme i Colombia, hvor han scorede masser af mål, men hvor niveauet unægtelig er noget lavere end i River Plate. 

Netop på grund af Martinez’ 25 år og hans manglende erfaring med store ligaer blev der rynket en smule på næsen, da Porto investerede små 70 millioner kroner for ham sidste sommer. Det er relativt sjældent, at en spiller midt i 20’erne kommer fra sydamerikansk til europæisk fodbold, men ikke desto mindre har colombianeren gjort alle tvivlere til skamme. 

I sidste sæson var han således manden bag hele 26 mål i 30 ligakampe, ligesom han scorede tre mål i otte Champions League-kampe. Ifølge den portugisiske avis O Jogo stod han for over end 40 procent af sit holds scoringer, hvilket er mere end nogen Porto-spiller har gjort i over et årti. En succes, der tilsyneladende er skabt af den gode stemning, der hersker i klubben.

”Fra den dag, jeg ankom, fik holdet mig til at føle mig som en del af gruppen, en del af dem. Porto er en klub, der tager rigtig godt i mod folk. De kommunikerer med alle, og vi skal kun koncentrere os om at spille,” sagde hovedpersonen selv til fodboldmagasinet Goal i august.

Et unikt netværk
Jackson Martinez’ onemanshow i Portugal har givet ham øgenavnet Jackshow, men i sit hjemland går han også under navnet Cha-cha-cha, fordi han sommetider fejrer sine mål med små dansetrin. Både øgenavnet og måltækken har han arvet fra sin far, Orlando Martinez, som var angriber for Cóndor de Bogotá i den colombianske 2. division. 

Havde det ikke været for FC Portos vidtrækkende talentspejdernetværk, kunne Martinez junior meget vel have tilbragt hele sin karriere i sydamerikansk fodbold ligesom sin far. For Porto er kendt for at finde talentfulde spillere i obskure ligaer, ligesom da klubben fandt Hulk i japanske Tokyo Verdy. Klubben har 250 scouts spredt ud over hele verden, og det er en del af deres strategi at tage chancer med spillere.

”Man bliver nødt til at handle hurtigt, løbe risici og selvfølgelig ikke tøve med at kigge på en klub i den japanske 2. division,” har klubbens direktør Antero Henrique sagt med henvisning til Hulk. 

”Hvis vi for eksempel henvender os til en tysk spiller, ville vi ikke have noget specielt at tilbyde ham, hvorimod hvis vi taler med en brasilianer, føler han med det samme, at han tager et kæmpe skridt i sin karriere og kan forbedre sin livskvalitet,” sagde Porto-direktøren til France Football. 

Det er ikke kun klubbens egen direktør, der er klar over, hvor gode FC Porto er til at rekruttere spillere fra alle verdens hjørner. Også i Arsenal har manager Arsene Wenger fået øjnene op for den anderledes strategi, som han har masser af roser tilovers for.

”Når man leder efter nye spillere, har klubberne det med at blive trukket mod Brasilien og dets store talentpulje, men Mexico, Colombia og Uruguay har også produceret mange spillere til europæiske hold. Colombianske Martinez og Rodriguez er to lysende eksempler,” skrev Arsenal-manageren sidste år i sin blog på Eurosports hjemmeside med henvisning til Jackson Martinez og James Rodriguez, som Porto solgte til Monaco forud for sæsonen. 

”Problemet for de lande var i lang tid, at de fejlede med unge spillere og nøjedes med en ”vild” form for fodbold. I dag udvikler der sig akademier over hele verden, mens jagten på ’morgendagens fodboldspiller’ rækker vidt og bredt, hvilket tillader Porto at høste belønningerne for deres omfattende scouting og forblive konkurrencedygtige på højeste niveau.”

Store ord fra en mand, der om nogen har stået fadder til en række talenters flotte opblomstring, og en pointe, der bliver bakket op af Martinez selv. 

”Jeg hørte meget om Porto fra James Rodriguez og Fredy Guarin, da han var her [nu i Inter]. Det giver mig stolthed at se mine landsmænd konkurrere og vinde i de største turneringer,” har den colombianske angriber sagt til Goal.

Den uundgåelige sammenligning
Jackson Martinez er et af de bedste eksempler på, at Porto har fundet en ukendt spiller og gjort ham til profil på rekordtid. Noget tyder da også på, at den bomstærke colombianer har tænkt sig at fortsætte sin brutale målform i denne sæson. 

Han har nemlig leveret fem mål i fem kampe i den portugisiske liga, uden han dog kom på måltavlen i Portos 1-0-sejr over Austria Wien i Champions League. Men hvad kan han, siden han har slået til så hurtigt i Portugal?

For det første kan han score mål. Ligesom sin forgænger med trøje nummer ni, Falcao, har Jackson Martinez sin helt store spidskompetence som ren og skær målscorer. Deres fælles nationalitet og indlysende evner foran mål har også fået mange til at sammenligne Falcao og Martinez, og de to har da også visse lighedpunkter. Som Colombias tidligere træner Leonel Álvarez sagde til avisen O Jogo:

”Jackson og Falcao er to spillere med fuldstændig forskellige egenskaber, men i et aspekt er de helt ens – de scorer begge to mange mål,” lød det fra den tidligere landstræner, som også havde Martinez under sine vinger i Independiente Medellin.

”Jeg tror, Jackson vil score lige så mange mål i Porto, som Falcao gjorde. Selvfølgelig vil det afhænge af de spillere, han har rundt om sig, men hvis han har de samme betingelser som Falcao, er jeg sikker på, at han vil nyde samme succes,” sagde han før Jackson Martinez’ skifte til Porto.

Ind til videre har Álvarez haft ret. Martinez har været en sand maskine foran mål, og statistikken fortæller, at han scorer på mange forskellige måder. Af hans 26 ligamål sidste sæson faldt fire med højrefoden, otte med venstre, syv med hovedet, fire på straffe og tre på andre måder, for eksempel med kroppen. 

Derudover har han en fysisk tilstedeværelse af en anden verden. På overkroppen sidder to træstammer af et par overarme, der bruges til at afvise nærgående forsvarsspillere, og sine atletiske evner bruger han desuden til at score nogle spektakulære mål. 

Blandt andet et mod Beira Mar i sidste sæson, hvor han modtog en svær bold inde i feltet, men lykkedes med at tæmme den med brystet og nærmest i samme bevægelse springe op og sparke til bolden i hovedhøjde i et slags halvliggende saksespark. Eller da han mod Sporting Lissabon modtog en bold bag forsvaret, men havde ryggen mod mål. Foran ham kom en forsvarer, bagved var målmanden på vej ud, og eneste løsning var en tæmning med låret og en elegant flugter med hælen – stadig med ryggen mod målet. 

Han er tæt på at have alle de egenskaber, som en angriber i verdensklasse skal have. Han mangler dog en lille smule hurtighed, selvom han ikke ligefrem er langsom. Derudover er han ikke typen, der afdribler tre mand og hakker bolden i mål. Han har brug for, at andre skaber chancerne for ham, men så skal han også nok levere målene. For målene er stadig hans altoverskyggende force. Han har en naturlig evne til at score, eller som BBC’s sydamerikanske korrespondent Tim Vickery beskriver ham.

”Han er den fødte målscorer, en front mod mål-angriber, som kan afslutte med begge fødder og med fremragende springkraft, som gør ham en trussel i luften.”

Rollen som den glubske målsluger fik også en sand perlerække af europæiske storklubber til at blive kædet sammen med Jackson Martinez i sommer. Ifølge rygtebørsen var klubber lige fra Galatasaray til Dortmund, Real Madrid, Juventus og stort set samtlige engelske tophold interesserede i at tilknytte Portos 26-årige guldæg. 

Tættest på var Napoli dog. De var angiveligt enige med Martinez om de personlige vilkår, men de var ikke klar til at indfri spillerens frikøbsklausul på cirka 300 millioner kroner, sagde hans agent sidst i juli. 

Prisen og de store klubbers interesse vidner dog om en angriber, der via snørklede stier har fundet vejen til toppen af fodboldverdenen. I hvert fald næsten. For han mangler måske at slå igennem for alvor på den internationale scene. Med Portos Champions League-kamp mod Austria Wien er han nu oppe på ni kampe og tre mål, hvilket naturligvis ikke er en skandale, men heller ikke samme snit på 0,82 mål per kamp i ligaen. 

På tirsdag har han så chancen for at komme efter det, når han og Porto tager imod Atletico

 Madrid. Spanierne vandt deres første kamp med 3-1 over Zenit St. Petersborg, så en sejr vil give vinderne rigtig gode kort på hånden i forhold til videre avancement. 

Også på landsholdet halter succesen en smule. For på trods af hans åbenlyse talenter har Jackson Martinez svært ved at tilspille sig en fast plads på det colombianske landshold. Her står han i skyggen af selvsamme Falcao, som han bliver sammenlignet så meget med. 

Holdet spiller som regel kun med en enkelt decideret angriber plus to offensive kanter, og i det system er der ikke plads til Martinez, der derfor kun har startet tre af 14 kampe i den nuværende VM-kvalifikation. Det er dog svært at pege fingre af cheftræner José Pékerman, for holdet ligger lige nu nummer to i den sydamerikanske kvalifikation. Derudover er landet helt oppe som nummer fem på FIFA’s verdensrangliste, blandt andet foran lande som Brasilien, Holland og Belgien. 

Dermed mangler Jackson Martinez altså endnu lidt, før han er at regne blandt verdens bedste angribere. 

Kan han fortsætte sin målform i Porto, bliver han dog formentlig svær at holde på næste sommer, og et succesfuldt skifte til en stor klub i en af Europas bedste ligaer er måske det, der mangler, før han kan tage det sidste skridt mod toppen, og før hele verden har fået øjnene op for Jackshow’et.