Guardiola: Slå mig ihjel, hvis Atletico vinder
Polfoto/Paul White
Champions League

Guardiola: Slå mig ihjel, hvis Atletico vinder

Pep Guardiola giver journalisterne et noget utraditionelt løfte inden kampen mod Atletico Madrid.

Bayern München byder Atletico Madrid indenfor på Allianz Arena til semifinale i Champions League i den kommende uge.

Den første kamp endte 1-0 til spanierne, og skulle Atletico Madrid igen slå Bayern München, har Pep Guardiola givet de tyske journalister ret til at tage drastiske midler i brug.

- Hvis vi taber den kamp, så kan du slå mig ihjel, Vi har stadig en chance for at gå videre.

- Jeg vil ikke have, at det samme sker, som vi så sidste år mod Barcelona, siger Guardiola med henvisning til sidste års semifinalenederlag.

 - Det hele er ikke overstået endnu, og selvfølgelig skal jeg træffe nogle valg, men kampen er stadig åben, slår den spanske træner fast.

Bayern München og Atletico Madrid mødes tirsdag aften.