Gibbs: Vi gav aldrig op
Illustration
Champions League

Gibbs: Vi gav aldrig op

Arsenal vandt med 2-1 ude over Anderlecht efter to mål kort før tid.

Det holdt hårdt, men til sidst endte det alligevel med tre point til Arsenal, der på udebane mødte Anderlecht onsdag aften. Her var London-klubben bagud med 0-1 indtil ganske kort før tid, hvor først bancken Kieran Gibbs udligende, mens Lukas Podolski sikrede sejren i overtiden.

- Der skal gives kredit til holdet, for vi gav aldrig op. Det var ikke nogen let kamp, men vi blev ved med at tro på det, selvom det var svært. Vi fik det resultat, vi ønskede. Det var en meget vigtig sejr, udtaler målscoreren Gibbs til UEFAs hjemmeside.

Med sejren skal meget gå galt, hvis ikke Arsenal skal kvalificere sig videre fra gruppespillet, hvor man udover Anderlecht også møder Galatasaray og Dortmund. 

- Vi er i en god position. Nu er det op til os selv, og vi er nødt til at vinde vores hjemmekampe, fortæller Arsene Wenger til UEFAs side. 

Arsenal ligger nummer to i gruppen med seks points for tre kampe. Det er tre point mindre end Dortmund, men hele fem mere end både Galatasaray og Anderlecht.

Anderlecht har mulighed for revanche, når næste runde skal spilles tirsdag den 4. november, hvor Arsenal tager imod det belgiske hold.