Først Carvajal: Real må også undvære Isco i returen mod Bayern
Foto: Getty Images
Champions League

Først Carvajal: Real må også undvære Isco i returen mod Bayern

Der er kommet to skader ud af det første opgør mod Bayern for Real Madrid, der nu også mangler Isco.

Der var tilfredshed at spore hos Real Madrid-holdet efter deres sejr på 2-1 på udebane mod FC Bayern München i den første af to semifinaler i Champions League. Dog må Real-træner Zinedine Zidane se to af sine spillere ude med skade.

Først var det højrebacken Dani Carvajal, der gav den franske træner panderynker, og nu er det offensivspilleren Isco Alarcon, der kan se frem til en pause, som også holder ham ude af returopgøret mod Bayern.

Det melder Real Madrids lægestab ifølge den spanske sportsavis Diario Sport.

Indtil videre er det ikke fastlagt, hvor alvorlig skaden er, men det forventes i høj grad, at han ikke når at blive klar igen. Det var en skade i skulderen, der tvang Isco fra banen i kampen mod Bayern.

Udover Isco og Carvajal er også Nacho og Achraf Hakimi ude med skader, forlyder det.

Returkampen mellem Real Madrid og Bayern spilles tirsdag aften klokken 20.45 på Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad, og den sendes direkte på TV3+.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.