Danny sikrede Zenit en smal sejr over Benfica
Illustration
Champions League

Danny sikrede Zenit en smal sejr over Benfica

Et mål af Danny gjorde forskellen i opgøret mellem Zenit Skt. Petersborg og Benfica, der endte 1-0 til hjemmeholdet i Rusland. Benfica har dermed kun Europa League at spille for nu.

Før onsdagens tidlige Champions League-opgør, hvor Zenit Skt. Petersborg bød Benfica indenfor på Petrovsky Stadium, var de to mandskaber helt lige i tabellen med hver fire point.

Det blev der så ændret en hel del på i Skt. Petersborg, da hjemmeholdet efter en intens affære vandt med 1-0 på et mål af Danny efter 78 minutters spil.

Dermed kravler holdet op på syv point, hvilket efterlader dem på andenpladsen to point foran Monaco, der dog senere i aften spiller mod førerholdet fra Bayer Leverkusen. Benfica er efter nederlaget fortsat på fire point, og det sender dem ud af kampen om videre avancement. Holdet har nu kun mulighed for at tilkæmpe sig en plads i Europa League.

Om 14 dage mødes Zenit med Monaco i den sidste Champions League-runde, mens Bayer Leverkusen skal en tur til Lissabon for at møde Benfica.