Bedst og værst: Fremragende Sviatchenko
Foto: Petros Karadjias/Polfoto
Champions League

Bedst og værst: Fremragende Sviatchenko

Hvem løb med overskrifterne, da FC Midtjylland tirsdag aften røg ud af Champions League-kvalifikationen trods svær sejr over APOEL.

APOEL - FC Midtjylland 0-1 (0-1)

0-1 Erik Sviatchenko 1´ 

Kampens bedste

APOEL
En halvleg er som regel for lidt til at blive kampens bedste, men i aftenens kamp gør vi en undtagelse. Værternes Vander spillede nemlig fremragende i anden halvleg efter at være blevet indskiftet. Var dygtig til at stjæle tid i den afgørende fase, mens han var tæt på at udligne med et flot langskud kort før tid. Var sikker, og lykkedes med at holde fast i bolden. Et stærkt kort for APOEL i en giftig situation på eget græs. 

FC Midtjylland
Erik Sviatchenko spillede en hovedrolle tirsdag aften. Ikke kun fordi han gav FCM en drømmestart, men i lige så høj grad for sine aktioner defensivt. Lukkede fremragende af, satsede og lykkedes, og var en vigtig brik for de danske gæster. Var god til at vurdere, hvornår chancerne skulle tages offensivt, mens han tog imod tæsk kampen igenne, Respekt til Sviatchenko. 

Kampens værste: 
En meget sjælden dårlig indsats fra Pione Sisto. Spillede fornuftigt før pausen, men anden havleg var ikke god for FCM-stjernen, der ville for meget. Satsede i unødvendige situationer, og afleveringerne sad ikke. Afslutningerne var i momenter gode, men lavede for mange fejl. 

Kampens detalje:
Otte tillægsminutter på Cypern! Det er ikke hver dag man ser dette, men en dejlig konsekvent stil fra dommeren med hensyn til spild af tid fra værterne. Dog alligevel en anelse komisk at smide så mange minutter i en kamp.