Atletico sejrede over Juventus
Illustration
Champions League

Atletico sejrede over Juventus

Juventus havde bolden mest i en skuffende kamp, hvor Atletico Madrid dog trak det længste strå.

Der var lagt op til et stort opgør i Madrid onsdag aften, da gruppe A-favoritterne Atletico Madrid og Juventus krydsede klinger i Champions League. Opgøret blev dog en skuffelse af de store, der dog sikrede spanierne tre vigtige points. 

Hjemmeholdet åbnede med et fornuftigt tilbud til Raul Garcia efter fem minutters spil, da dog var et pænt stykke fra at overliste Buffon i Juventus-målet. Indledningen var dog i højere grad præget af fysik og frispark end egentlige chancer. 

Juventus testede fra distancen efter 12 minutters spil, hvor Leonardo Bonucci dog sparkede forbi. Atletico forsøgte at skabe kampen som halvlegen gik, og efter 25 minutters spil var Mario Mandzukic tæt på med sin afslutning. 

Helt farlige blev de to hold dog ikke frem mod pausen, hvor mandskaberne kunne gå i omklædningsrummet med 0-0 på tavlen efter en skuffende første halvleg. 

Meget bedre blev det ikke i anden halvleg, hvor Juventus dog overtog initiativet. Det blev dog oftest kun til halvhjertede afslutninger, og Atletico´s appel for straffespark en halv time før blev et bud på halvlegens højdepunkt. 

Begge mandskaber virkede tilfredse med det uafgjorte resultat i slutfasen, hvor Atletico dog pludselig kunne juble med et kvarter igen. Et indlæg blev lagt ind til Arda Turan, der med en flot afslutning scorede uden chance for Buffon i Juventus-målet. 

Juventus forsøgte at presse på i slutfasen, men fik ikke udbytte. En skuffende affære sluttede med en 1-0 sejr til Atletico, der dog næppe vil blive husket for en stor fodbold – oplevelse.