Video : Tipsbladet
Champions League

APOEL-profil: AaB er et meget stærkt hold

- Det er de danske mestre, og det betyder, at det er et meget stærkt hold, siger APOEL's Gustavo Manduca om AaB inden aftenens Champions League-brag.

Der er lagt op til en interessant kamp, når den danske mesterklub fra AaB tager imod APOEL fra Cypern onsdag aften i første kamp i den afgørende Champions League-kvalifikationsrunde.

Det forventes at blive en jævnbyrdig kamp, og hos cyprioterne er der også forventingerne om en lige affære. APOEL's brasilianske midtbanespiller Gustavo Manduca har således stor resprekt for AaB.

- Vi har arbejdet hårdt for at nå hertil, og kampen mod AaB er vigtig. Det er det to vigtigste kampe for os i sæsonen. Det ved vi. Men vi ved også, at det er to kamp og ikke kun en. Vi er klar til arbejde hårdt, og vi er klar til kampen. Vores hold er parat, og jeg håber, at vi spiller bedre end i Helsinki (i seneste kvalifikationsrunde, red.). Jeg tror på, at det er en stor fejl, hvis man tror, at kampen mod AaB vil være en let kamp. For at være ærlig, er jeg ikke særlig glad for måden, nogle folk tænker om kampen. Vores fans og folk i Cypern tror, det bliver en let kamp, men AaB er et meget godt hold, siger Gustavo Manduca.

LÆS OGSÅ: APOEL-bomberne, der skal sænke AaB

Han mener, at AaB er en stærk modstander, men påpeger samtidig, at APOEL kan vinde over to kampe.

- Det er de danske mestre, og det betyder, at det er et meget stærkt hold. I seneste kvalifikationsrunde vandt de over et stærkt hold fra Dinamo Zagreb, der har mange gode spillere. Det er en stor fejl, hvis man tror, at kampen mod AaB bliver let. Vi har stor respekt for AaB, men vi har også et godt hold. Det er min mening, at det er en fifty-fifty-kamp uden favorit. Vi arbejder hårdt for at vinde og for at få en god resultat. Det er en vigtig kamp i Aalborg, men der er også en returkamp i Cypern. Vi skal spille med maksimal koncentration, for det bliver svært mod AaB, siger han.

Se hele pressekonferencen med APOEL's Gustavo Manduca i ovenstående YouTube-video.

Kampen mellem AaB og APOEL fløjtes i gang i Aalborg klokken 20.45.