Video : Tipsbladet
Bundesliga

Wolfsburg spolerede Bayern-sejr til sidst

Hjemmeholdet fra Bayern München lignede længe et hold, der kunne indtage førstepladsen i Bundesligaen.

For præcis to år siden var det en fantastisk dag for Robert Lewandowski, der scorede fem mål på bare ni minutter. Helt så vild var den polske angriber ikke denne gang, da Wolfsburg kom på besøg.

Efter 33 minutter kom angriberen dog i fokus. Marcel Tisserand begik straffespark, og Robert Lewandowski tøvede ikke på den oplagte scoringsmulighed. Foran med 1-0 udbyggede Arjen Robben føringen med en kvalificeret afslutning fra kanten af feltet. Bolden gik i netmaskerne - uden chance for Wolfsburgs målmand, Koen Casteels.

Wolfsburg kom på tavlen efter pausen, da Maximilian Arnold hamrede et frispark i nettet. Manuel Neuers vikar i målet, Sven Ulreich, så ikke for godt ud i denne situation.

Ti minutter efter sin indskiftning udlignede Daniel Didavi til 2-2 for Wolfsburg og spolerede dermed Bayerns sejr. 

Profilerne, David Alaba og Manuel Neuer, var ikke udtaget til kampen mod Wolfsburg grundet skade. Trods fraværet blev det ikke det stort problem for Bayern München, der startede godt ud i første halvleg.

Nu må Bayern München affinde sig med andenpladsen, mens Borussia Dortmund stadig fører Bundesligaen. De to tophold har begge 13 point.