Wolfsburg-reserve: Har ikke talt med træneren i fire måneder
Illustration
Bundesliga

Wolfsburg-reserve: Har ikke talt med træneren i fire måneder

Aaron Hunt er langt fra tilfreds med situationen i Wolfsburg efter sin transfer fra Werder Bremen i sommer. Han sidder mest på bænken, og en dialog med cheftræner Dieter Hecking må han kigge langt efter.

Aaron Hunt skiftede i sommer til Wolfsburg samtidigt med Nicklas Bendtners indtog i den tyske Bundesliga-klub, og ligesom danskeren har Hunt haft svært ved at slå til på holdet, der i øjeblikket indtager andenpladsen i Tyskland.

Hunt har spillet 17 kampe for Wolfsburg i denne sæson, men han er blot startet inde i seks af dem. I de optrædender er det blevet til fire mål. To i Bundesligaen og to i Europa League, så Aaron Hunt forstår ikke cheftræner Dieter Heckings fravalg.

- Jeg er ikke glad for, hvordan det har udviklet sig. Sportsligt kan man ikke klandre mig. Der må være andre årsager. Jeg har ikke talt med træneren i fire måneder, siger Hunt til Bild.

Hunt skiftede fra Werder Bremen i sommer for at prøve noget nyt efter 13 år i klubben, men han fortæller videre, at han godt kunne være lokket af et tilbud om at slutte sig til Bremen-klubben igen, hvis situationen ikke ændrer sig i Wolfsburg.