Video: Højbjerg gik glip af sejr efter absurd selvmål
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Bundesliga

Video: Højbjerg gik glip af sejr efter absurd selvmål

Pierre-Emile Højbjerg var tæt på sejren over Leverkusen, men uheldet ramte med et sent selvmål.

Pierre-Emile Højbjerg var med fra start for Schalke 04 søndag, da de var i kamp mod Leverkusen. Her blev det til 1-1, men det så længe ud som om, at Schalke kunne tage sejren, da Maxim Choupo-Moting fem minutter inde i anden halvleg havde gjorde det til 1-0.

Den føring varede indtil, der manglede fem minutter. Der kom Sascha Riether til at stå på det helt forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da han fik headet bolden i eget net.

 

Nicklas Bendtners Wolfsburg var også i kamp søndag på samme tid som Højbjerg, men det lykkedes ikke for den danske landsholdsangriber at få spilletid i en kamp, der endte 0-0 mod Augsburg.

Resultatet betyder, at Schalke nu er på en delt sjetteplads sammen med HSV og Leverkusen, og de har hele 19 point op til førstepladsen, som Bayern München sidder tungt på.