Arturo Vidal blev tirsdag eftermiddag præsenteret som ny spiller i den tyske mesterklub Bayern München, og dermed må den chilenske spiller takke af i Juventus, hvor han har spillet de sidste fire år, og hvor det er blevet til blandt andet fire italienske mesterskaber.
På Vidals Twitter-konto har han nu sendt en besked direkte til Juventus-fansene, hvor han siger tak.
É un giorno molto speciale... pic.twitter.com/TmZvyrC9VY
— Arturo Vidal (@kingarturo23) 28. juli 2015
- Dette er en meget speciel dag. Jeg vil gerne sende en hilsen fra mit hjerte til alle Juventus-fans i verden. Tak for de fire vidunderlige år sammen. Jeg vil ønske jeg al mulig held og lykke i fremtiden, og jeg lover jer, at I altid vil være i mit hjerte. I min sjæl vil jeg altid være Juventusspiller, skriver Arturo Vidal.
I forbindelse med præsentationen af Vidal i den tyske klub lød det fra Vidal, at det især er udsigten til en mulig Champions League-sejr, der fik ham til at skifte Italien ud med Tyskland som bopæl i de næste fire år.
Prisen for Vidal skulle eftersigende være på omkring 270 millioner, og han kommer til at spille i trøjenummer 23.