Tysklands Hobro smed tomålsføring mod Werder
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Bundesliga

Tysklands Hobro smed tomålsføring mod Werder

Paderborn var foran med 2-0 mod Werder Bremen, men kampen endte alligevel 2-2, og dermed smed førstnævnte to point, der ellers ville have holdet ud af nedrykningszonen.

I Tyskland har de deres helt egen udgave af Hobro IK. Paderborn SC er en lille klub i en lille by, og denne sæson er klubbens første i den bedste række. Den tyske solstrålehistorie har dog ikke nået sammen himmelstormende højder den den danske pendant.

Mens Hobro er tættere på bronze end nedrykning, ligger Paderborn under stregen i Bundesligaen. Holdet kunne ellers have bevæget sig ud af nedrykningszonen med en sejr over Werder Bremen, men kampen endte 2-2.

Paderborn kom endda foran med to mål på to minutter. Først Mario Vrancic og så Moritz Stoppelkamp scorede i henholdsvis det 25. og 27. minut, men kort før pausen gjorde Davie Selke det til 1-2.

Med et kvarter tilbage af kampen kom Werder på 2-2 ved Izet Hajrovic, og det blev også kampens resultet. Dermed forbliver Paderborn på en nedrykningsplads, men Werder rykker op på en delt syvendeplads.