Tysk topklub forlænger med målmager
Bundesliga

Tysk topklub forlænger med målmager

Borussia Mönchengladbach har forlænget kontrakten med Raffael.

Den tyske storklub Borussia Mönchengladbach er godt i gang med en aktiv sommer. Tidligere har klubben købt danske Jannik Vestergaard, og nu har man sikret fremtiden med en forlængelse med en af klubbens profiler. 

Borussia Mönchengladbach har således forlænget kontrakten med angriberen Raffael, der blev klubbens topscorer i sidste sæson med 15 mål i Bundesligaen. 

Den tyske topklub fortæller via sin Twitter-profil, at parterne er blevet enige om en kontrakt, der nu løber frem til sommeren 2019. 

Raffael kom til Borussia Mönchengladbach i sommeren 2013 fra Dynamo Kiev.