Video : Tipsbladet
Bundesliga

Transfer på vej? Aubameyang rejser ikke med til Berlin

Borussia Dortmund har valgt ikke at udtage Pierre-Emerick Aubameyang til fredagens kamp mod Hertha Berlin.

Ifølge Borussia Dortmunds egen hjemmeside virker det til, at Pierre-Emerick Aubameyang kan være tættere på en transfer end som så.

I de seks timer, der gik mellem pressekonferencen og flyafgangen til Berlin i går, nåede manager Peter Stöger i hvert fald at beslutte sig for at lade Pierre-Emerick Aubameyang blive hjemme i Dortmund.

I aften spiller mandskabet ellers mod Hertha Berlin i en kamp, der potentielt set kan rykke Borussia Dortmund op på en andenplads med en sejr.

Derfor er det usandsynligt, at manageren er ude på at spare sin stjerneangriber. En mulig transfer kan være under opsejling.

- I øjeblikket har vi indtrykket af, at han (Pierre-Emerick Aubameyang, red.) tænker på mange andre ting og derfor ikke er fokuseret nok. Det har ledt til et spørgsmål om, hvorvidt han ville være i stand til at hjælpe os i Berlin, forklarer sportsdirektøren, Michael Zorc, til klubbens hjemmeside.

Dermed undlader klubben endnu engang at udetage angriberen, som også måtte sidde over i sidste uge mod Wolfsburg. Her havde han forinden misset et holdmøde, og det kostede altså både spilletid og bøde.

Fredag antyder Borussia Dortmund dog, at situationen er en anden. Tidligere på måneden kunne vi berette om, at kinesiske Guangzhou Evergrande skulle være profilens nye destination, men på det seneste har Arsenal meldt sin klare interesse. Måske har gaboneseren spillet sin sidste kamp i Dortmund-trøjen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.