Seks hold i fare for nedrykning i Bundesligaen
Foto: Mathias Schrader/Polfoto
Bundesliga

Seks hold i fare for nedrykning i Bundesligaen

Hele seks hold er i fare for at rykke ned, når Bundesligaen fløjter op for sæsonens ni sidste kampe klokken 15:30. Der er spænding til det sidste, og vi har taget et kig på, hvordan tingene går op.

Der er lagt op til en gyser af en afslutning på Bundesligaen, hvor hele seks hold fortsat kæmper om nedrykning forud for lørdagens sidste spillerunde. 

 

Når der klokken 15:30 bliver fløjtet op for ni Bundesliga-kampe er der seks hold, som med livet vil kæmpe for at overleve i den bedste tyske fodboldrække. To af de ni opgør er direkte nedrykningsbrag. 

Lad os starte fra bunden.

SC Paderborn rykkede sidste sommer op fra 2. Bundesliga, og er altså en kamp fra at være færdig med deres første sæson i Bundesligaen. Det kan dog også blive den sidste i det næste stykke tid, da de afhænger af en sejr mod Stuttgart samt, at en Schalke 04-sejr over Hamburg. 

Og netop Hamburg er et presset hold. I sidste sæson klarede de lige netop skærene, da de via en 16. plads måtte ud i play off-kampe om overlevelse, som de vandt. Dermed kunne de fortsætte deres stolte tradition af at spille i 1. Bundesliga, som de er det eneste hold, der har gjort siden ligaens oprindelse i 1963. I dag afhænger de dog af helt andre resultater, hvis klubben ikke skal ned i 2. Bundesliga. Den nordtyske klub skal vinde over Schalke, som også har behov for en sejr for at være sikre på deres femteplads, samtidig med at Paderborn også vinder, eller spiller uafgjort, mod Stuttgart. 

Stuttgart ligger nu som ligaens nummer 16, og har derfor tingene mere eller mindre i egne hænder. Hvis blot Hamburg og Paderborn taber, eller spiller uafgjort, i deres kampe, så har Stuttgart nemlig fortsat en livline i form af play off-kampe mod 2. Bundesligaens nummer tre. Ikke desto mindre kan de fortsat undgå dette, hvis de vinder deres kamp mod Paderborn, og Hertha taber kampen mod Hoffenheim. Kampen mellem Hannover og Freiburg kommer ikke til at påvirke kampen, da minimum et af holdene kommer afsted fra kampen med maksimum et point, og dermed vil Stuttgart med en sejr gå direkte forbi minimum et af holdene. 

Dermed kan Hannover og Freiburg altså ikke bruge et point til noget, med mindre Stuttgart, og Hamburg taber. Dog kan der ske lidt af hvert hvis kampen alligevel ender uafgjort. For hvis både Hamburg og Stuttgart ender med at løbe med en sejr, så kan begge hold overgå disse to, og dermed rykker Hannover direkte ned, mens Freiburg skal ud i play off-kampene. En sejr vil sikre overlevelse til det vindende hold, og altså afhængigt af diverse resultater under kan taberen både rykke ned og blive oppe. Play off-kampe er dog ikke en mulighed for en eventuelt taber, da Paderborn har dårligere målscore end både Hannover og Freiburg. 

Hertha Berlin er det bedst placerede hold af de seks nedrykningskandidater, og det hold med flest points. Alligevel kan de med et nederlag med to eller flere mål til Bundesligaens nummer ni, Hoffenheim, rykke ned på play off-pladsen, hvis ellers Hannover spiller uafgjort mod Freiburg og Stuttgart vinder over Paderborn. 

Så når klokken nærmer sig 17:20, så bliver det i den grad spændende, at se hvordan tingene ser ud. En fremragende eftermiddag kan man i den grad se frem til.