Rundens hold i Bundesligaen - uge 5
Foto: Polfoto
Bundesliga

Rundens hold i Bundesligaen - uge 5

Hver uge, umiddelbart efter sidste slutfløjt, sætter bulibold.dk rundens Bundesligahold. Buli-holdet er vores bud på spillere, som på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjent en lille anerkendelse.

Torwart:
Rene Adler (Hamburger SV):
Den tidligere tyske landsholdsmålmand stod en fremragende kamp mod Bayern. Godt nok blev det til et HSV-nederlag, men grunden til Bayerns store problemer var Rene Adler. Isoleret set har en målmand som regel stået godt, hvis han kun lukker et mål ind imod Bayern. Og når du ermålmand i HSV, gælder den regel i større omfang. Adler diskede op med flere klasseredninger og var tæt på at blive dagens helt, men til sidst stjal Kimmich showet. Ikke desto mindre fortjener han anerkendelsen som rundens dygtigste målmand.

Abwehr:
Lukasz Piszczek (BVB):
Dortmunds polske højreback er for tiden i storform. Han klarede sine opgaver ude på backen og bidrog også offensivt. Normalt er han en sjælden målscorer, men i de sidste to kampe er det blevet til to mål.

Martin Hinteregger (FC Augsburg):
Augsburgs østriger havde en god dag på WWK Arena. Sammen med forsvarsmakker Gouweleeuw afværgede de alle Darmstadts forsøg på at blive farlige. Derfor holdt de nullet, og Augsburg vandt med 1-0.

Javi Martinez (FC Bayern München):
Godt nok var HSV ikke sindssygt farlige på hjemmebane mod de tyske mestre, men Javi Martinez skal noteres for en god indsats. Han var sikker i sine afleveringer og var klar til at afværge chancer, hvis de skulle komme..

Oscar Wendt (Borussia Mönchengladbach):
Mod Ingolstadt var den svenske venstreback oppe i gear, og han stod også for målet, der lukkede kampen. Han kom med offensiv tilgang til kampen, men leverede også,, når holdet manglede ham i defensiven.

Mittelfeld:
Marco Fabian (Eintracht Frankfurt):
Endnu en flot præstation af den hårdtarbejdende højrekant. Eintracht Frankfurt har imponeret denne sæson indtil videre med ti point efter fem kampe. Mexicaneren havde mange gode aktioner mod Hertha, og han scorede også kampens første mål.

Charles Aranguiz (Bayer 04 Leverkusen):
Sæsonstarten har været hård for ambitiøse Bayer 04, men måske er de ved at komme i gang. Aranguiz’ dominerede midtbanen, og han gjorde sig markant bemærket med to fremragende afleveringer, der begge endte med mål til Leverkusen.

Kerem Demirbay (TSG 1899 Hoffenheim):
Igen leverede ivorianeren en flot præstation. Ud over hans sædvanlige arbejdsraseri på midtbanen, lavede han et par fremragende oplæg. Det ene af de oplæg blev til en assist, da Lukas Rupp scorede. Demirbay var en vigtig figur, da Hoffenheim blev sæsonens femte hold til at slå Schalke 04. Demirbays anden optræden på rundens hold i denne ‘Englische Woche’.

Alexander Esswein (Hertha BSC):
Herthas kantspiller kom ind i 2. halvleg, og han gjorde et fremragende indhop. Først leverede han et oplæg til Ibisevic, der gjorde det til 2-2. Senere tog han et træk ind i banen, og sendte bolden stolpe ind med venstreskøjten og scorede til 3-2 for Hertha. Til sidst måtte hovedstadsklubben dog indkassere et pointtab, men Esswein kommer alligevel på holdet.

Sturm:
Vedad Ibisevic (Hertha BSC):
Herthas anfører var skarp på Commerzbank-Arena. To skud, to mål lød hans statistik lørdag eftermiddag. Det er godkendt for en angriber, og derfor får han en plads på rundens hold. Mere kompliceret er det ikke.

Javier ‘Chicharito’ Hernandez(Bayer 04 Leverkusen):
Ay Caramba! Bayer Leverkusens mexicanske angriber var helt oppe at køre lørdag eftermiddag på Opel Arena. En angribers ypperste opgave er at score. Det gjorde han i stor stil med tre mål, der sikrede sejren for Bayer Leverkusen. Genoprejsning for Leverkusen og ikke mindst Chicharito efter et brændt straffe i forrige runde kostede Leverkusen point,

Trainer:
Alexander Nouri (SV Werder Bremen):
Werder Bremen kom bagud i anden halvleg på et selvmål af Bauer, og når man er et hold, der har tabt alle sine kampe og har oplevet definitionen på en ‘stolpe-ud sæsonstart’, er det sjældent, at man har energien og troen, der gør, at man kan vende kampen. Specielt ikke hvis vi husker tilbage på sidste runde, hvor Werder semd en sejr i slutminutterne.
Men Nouris drenge viste exceptionel karakter, og de fik i kampens sidste minutter vendt et truende nederlag til tre point. Ved 2-1 målet løb Nouri hele vejen ned til Werder-fansene og jublede sammen med sine spillere. Hans energi og udstråling er helt vanvittig, og det er det, som måske kan vende skuden for Werder Bremen.

Læs meget mere om tysk fodbold hos Bulibold