Optakt: Bayern München – Hertha Berlin
Bundesliga

Optakt: Bayern München – Hertha Berlin

Bayern kan blive Herbstmeister, mens gæsterne skal forsøge at holde fast i en top 4 placering

Kampfakta:
Spillested: Allianz-Arena, München
Dommer: Dr. Dress
Kampstart: Lørdag 15:30
På tv: Eurosport DK

Holdnyt: 
Bayern München:
Det er blot 14. spillerunde, Bundesligaen tager hul på, men hvis alt flasker sig, så kan Bayern efter weekendens kampe kalde sig Herbstmeister. 
 
Det kræver i givet fald en sejr over Hertha Berlin, mens de nærmeste rivaler fra Dortmund ikke må vinde mod Stuttgart. En sejr bør ligge lige til for mestrene, selvom det er ligaens nummer 4, der kommer på besøg. Bayern har nemlig ikke tabt en kamp til Hertha Berlin i 38 år! I tirsdagens Champions League sejr mod Olympiakos forsøgte Guardiola sig med endnu en alternativ opstilling ved kun at benytte en decideret central midtbanespiller, og det er ikke utænkeligt, at spanieren igen stiller op i en 4-1-4-1 formation.
 
Guardiola, hvis kontraktudløb til sommer har fyld tdet meste af overskrifterne op til kampen, må igen se bort fra Götze, Thiago, Bernat og Ribery. Både Alaba og Robben har døjet med list småskavanker I ugens løb, men hvor østrigeren formentlig spiller fra start, kunne det ligne en pause til Robben.
 
Hertha Berlin:
Hertha præsterede i sidste runde at hive en 1-0 sejr mod Hoffenheim I land, til trods for at de ikke havde et eneste skud indenfor rammen (Eugen Polanski scorede selvmål), og dermed holdte Dardais tropper fast i fjerdepladsen.
 
Siden Dardai overtog tøjlerne I hovedstadsklubben, har kun Bayern haft en bedre defensiv. Og en god defensiv får Hertha uden tvivl også brug for i lørdagens topkamp. De sidste otte indbyrdes kampe er endt med lutter sejre til sydtyskerne, der har scoret intet mindre end 26 gange i opgørene.
 
Til kampen er Kraft, Pekarik, Stark, Allagui og Scieber fortsat ude. Til gengæld er den tidligere Bayern München spiller Weiser igen med. Han kom på tavlen for Bayern mod netop Hertha sidste gang, de to hold mødtes i Bundesligaen. 
 
Karantæner: 
Bayern München: Ingen
Hertha Berlin: Ingen
 
Bud på startopstillinger:
Bayern München: Neuer - Lahm, Javi Martinez, J. Boateng, Alaba - Xabi Alonso - Coman, T. Müller, Vidal, Douglas Costa - Lewandowski
Hertha Berlin: Jarstein - Regäsel, S. Langkamp, Brooks, Plattenhardt - Lustenberger - Beerens, Skjelbred, Darida, Haraguchi - Kalou
 
Vidste du, at...:
Bayern München uden målmand ville føre ligaen? I hvert fald viser en statistik, at selv hvis alle skud indenfor målrammen ville have gået ind, ville Bayern alligevel ligge nummer 1. Imponerende.
 
Dom: 
Hertha bliver ved med at overraske, men mod Bayern får de ikke et ben til jorden. 4-1 til mestrene.

Læs flere optakter, analyser, portrætter og meget mere om tysk fodbold hos bulibold