Officielt: Dante skifter til Wolfsburg
Bundesliga

Officielt: Dante skifter til Wolfsburg

Det er nu officielt, at Dante skifter fra Bayern München til Wolfsburg.

Dante er efter flere succesrige år i Bayern München gledet ud af startopstillingen, og søndag blev det bekræftet, at spilleren var fortid i klubben efter eget ønske. 
 
Nu er det også officielt, at Dante, hvis Nicklas Bendtner som ventet bliver i Wolfsburg, bliver holdkammerat med danskeren. 31-årige Dante har fået en treårig kontrakt i klubben, og transfersummen er ukendt. 
 
- Vi er glade for, at Dante har valgt VfL. I ham får vi en spiller, som udvider vores defensive muligheder og kvaliteter. Han er også en internationalt erfaren spiller, som vil gavne os i de udfordringer, som venter os i tre store turneringer, siger sportsdirektør Klaus Ollofs til klubbens hjemmeside.
 
Dante får trøje nummer 18 i Wolfsburg.