Ødegaard: Har talt med Jürgen Klopp
Illustration
Bundesliga

Ødegaard: Har talt med Jürgen Klopp

15-årige Martin Ødegaard er på charmeoffensiv rundt omkring i Europa, og en af de klubber, han allerede har besøgt, er Borussia Dortmund, fortæller han selv.

Det er Norges yngste landsholdsspiller nogensinde og måske verdens i øjeblikket største talent. 15-årige Martin Ødegaard har afsluttet en flot sæson med Strømsgodset, hvor David Nielsen og Martin Ødegaard sluttede på fjerdepladsen. Ødegaard var afgørende for Strømsgodset, og nu er han så på rundtur i Europa for at finde ud af, om han skal tage skiftet til en af de store klubber i Europa.

FC Barcelona, Liverpool, Ajax, Real Madrid. Mulighederne er mange, og også Bayern München og Borussia Dortmund er meldt interesserede i talentets egenskaber. Og netop Borussia Dortmund har allerede haft snakke med Martin Ødegaard, fortæller nordmanden selv.

- Jürgen Klopp (træner for Dortmund, red.) har talt med mig. Han introducerede mig til klubben og fortalte, hvad Dortmund synes om mig, og hvad det sportslige perspektiv er for mig i klubben, siger Martin Ødegaard til den tyske avis Bild.

Også farmand Ødegaard har gjort sig tanker om sønnnikes fremtid. Martin Ødegaard har nemlig set på forhold i Liverpool og Manchester United, og selv om at både far og søn er Liverpool-tilhængere, skal Liverpool ikke føle sig sikre på at få Ødegaard i truppen. Det handler udelukkende om at finde et sted, hvor fokus er på Martin Ødegaards udvikling.

- Jeg taler slet ikke om økonomi med klubberne. Klubben, som vi vælger, skal have en plan for Martins sportslige udvikling. Det er det eneste, der betyder noget. Hvis vi finder en klub, der kan tilbyde os dette, er jeg sikker på, at vi finder ud af alt det andet, siger Hans Erik Ødegaard.

Det er fortsat uvist, om Martin Ødegaard vil skifte klub allerede til januar, eller om han venter til sommer med at skifte klub.