Livline til Ståle Solbakken

FC Köln fik en livsvigtig sejr søndag aften, da holdet vandt 1-0 over Kaiserslautern.

Tab til Kaiserslautern på søndag, og du bliver fyret. Sådan cirka har de tyske mediers melding til FC Köln-træner Ståle Solbakken været den seneste uges tid. Traditionsklubben har haft det svært i det meste af sæsonen, og et nederlag i bundopgøret søndag ville formentlig få glasset til at flyde over for klubbens ledelse.

Derfor var der kun ét godt råd at give den tidligere FC København-træner inden kampen; tag og vind den.

Og det gjorde han så. Til slut kunne Ståle Solbakken og resten af FC Köln-truppen fejre en 1-0-sejr i den vigtige udekamp. Afgørelsen faldt efter 72 minutter, da den 20-årige albaner Odise Roshi scorede sit første mål nogensinde for FC Köln.

Kaislerslutern gjorde det heller ikke nemt for sig selv i kampen, for allerede fire minutter før pausen blev holdet reduceret til ti mand, da Ariel Borysiuk blev præsenteret for sit andet gule kort.

Nicolai Jørgensen fik de første 78 minutter på banen for Kaiserslautern, mens Leon Jessen blev sendt i aktion med en halv time igen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Landsholdslejr inden VM-kval-møde med Portugal

Hvem mangler i EM-truppen?: