Klopp: Reus snart tilbage på træningsbanen
Illustration
Bundesliga

Klopp: Reus snart tilbage på træningsbanen

Marco Reus ventes tilbage på træningsbanen inden for to eller tre uger.

Borussia Dortmunds træner Jürgen Klopp forventer at have Marco Reus tilbage på træningsbanen inden for to eller tre uger. 

Tyskeren missede sommerens slutrunde grundet et delvist overrevet ledbånd i sin venstre ankel, og det var ventet, at Dortmund-spilleren ville være ude i tre måneder. 

Men nu meddeler Klopp, at den 25-årige offensivspiller kan være hurtigere tilbage end forventet. 

- Det er altid en god følelse at se de fyre spille igen. Helingsprocessen har hidtil været optimal, siger Klopp til Bild. 

- Måske træner Marco igen med holdet om to eller tre uger.

Klopp er dog hurtig til at understrege, at han ikke vil skynde på den tidligere Borussia Mönchengladbach-spiller. 

- Vi vil ikke lægge pres på Marco, lyder det fra Klopp. 

- Vi vil give ham al den tid, han har brug for.