Guardiola vil have sit hold op i omdrejninger
Illustration
Bundesliga

Guardiola vil have sit hold op i omdrejninger

Pep Guardiola beklager de seneste ugers udsving, men regner med at se et helt andet Bayern-hold i weekenden.

Bayern Münchens træner Pep Guardiola har godt kunne se, at holdet har præsteret under niveau den seneste tid, men han garanterer samtidig, at holdet hiver en god præstation op af hatten, når det gælder Real Madrid i Champions League-semifinalen. 

Efter den samlede kvartfinalesejr over Manchester United blev Bayern derefter slået af Borussia Dortmund sidste lørdag på eget græs, mens holdet sikkert slog Kaiserslautern 5-1 i pokalturneringen i midtugen. 

Pep Guardiola anser dog den seneste svingende periode som en undtagelse, og til påskens kamp mod Eintracht Braunschweig, der kommer kort før mødet med Real Madrid, regner spanieren med at se sit hold i fulde omdrejninger.

Kampen mod Braunschweig er meget vigtig for os. Det er den sidste test før kampen mod Real Madrid.

- Jeg er sikker på, at mod Real Madrid, et af de bedste hold i verden, vil vi sætte alt ind for at få en god præstation.

- Efter kampen mod Dortmund har vi forbedret vores træningsintensitet. Det var min fejl, og ikke spillernes.

Guardiola må stille uden Manuel Neuer og David Alaba til kampen mod Bundesligaens bundprop – førstnævnte måtte humpe ud af kampen mod Dortmund med lårproblemer, mens Alaba lider af influenza. Derimod havde Guardiola positive nyheder, idet Thiago Alcantara er på vej tilbage.

- Hans helingsproces forløber efter planen, sagde han.

- Vi ved, hvor vigtig kampen mod Braunschweig er. De bedste spillere vil spille. Der er nogle skadede, så ingen rotation. Vi kan ikke tillade os at hvile os, sagde Guardiola.