Guardiola forsøgte at beholde Kroos
Illustration
Bundesliga

Guardiola forsøgte at beholde Kroos

Pep Guardiola ville gerne have beholdt Toni Kroos i Bayern München, men udtrykker samtidig forståelse for hans beslutning.

Bayern München-træner Pep Guardiola er ked af at have mistet Toni Kroos til Real Madrid. 

Men alligevel er der ingen sure miner hos den tidligere Barcelona-træner, som ønsker Kroos alt det bedste på sin videre færd i karrieren. 

- Det var en stor ære at træne ham. Jeg ønsker ham og hans familie alt det bedste, og jeg vil gerne takke ham for, hvad han gjorde i klubben i sidste sæson, sagde Guardiola på et pressemøde torsdag. 

- Vi havde en masse problemer i starten, især på midten af banen, men han var der altid, når vi havde brug for ham. 

- Vi forsøgte at få ham til at blive, men jeg forstår. Han er ung og ønsker en ny udfordring. Det er hans valg, og vi er nødt til at acceptere det. Jeg håber, han er glad i Madrid.