Götze-agent skuffet over Bayern
Foto: Francisco Seco/Polfoto
Bundesliga

Götze-agent skuffet over Bayern

Mario Götze har gjort det fremragende for Bayern München, men bliver ikke vist nok tillid, mener hans agent.

Den tyske landsholdsspiller Mario Götze har haft lidt af et år. I Brasilien blev han verdensmester under VM, og spillede med en scoring i finalen en hovedrolle. Også i Bundesligaen er det gået godt for midtbanespilleren, der har nettet 14 gange i sin nye klub efter skiftet fra Dortmund. 

Det er dog ikke alt, der er liv og glade dage for Mario Götze. Det understreger spillerens agent Volker Struth, der sender en stikpille i retning mod Bayern. Han mener nemlig ikke, at klubben med flere bænkpladser har vist Götze den tillid, han fortjener: 

- Selvfølgelig havde jeg gerne set, at Bayern havde vist ham mere støtte under succesen. Jeg er helt overbevist om, at Mario ville mærke dette. Får man denne støtte som fodboldspiller, er der bedre muligheder for en spiller som Götze til at vise sit enorme potentiale. Hvis dette sker, er han en af de bedste spillere i verden, siger agenten til Bild am Sonntag og fortsætter: 
 
- Han var skuffet over klubben, og det gik ham på. Som spiller undrer man sig altid over, hvorfor man ikke starter inde. Det var derfor, Mario tog til Bayern. Han ville spille de store kampe og vinder titler, men i en klub som denne kommer man under et pres, der er svært at ryste af sig. Jeg savner støtte fra klubben, og den mener jeg godt, at man kan forvente, udtaler Struth.
 
Mario Götze er bare 23 år, men har siden 2010 været del af det tyske landshold.