Dortmund lurer på kroatisk bomber
Illustration
Bundesliga

Dortmund lurer på kroatisk bomber

Borussia Dortmund søger offensive forstærkninger i vinterens transfervindue.

Borussia Dortmund har haft et forfærdeligt efterår i Bundesligaen, hvor klubben aktuelt ligger tredjesidst inden efterårets sidste to kampe. En af mulighederne for at komme ud af krisen går via vinterens transfervindue, hvor klubben pønser på at forstærke sig offensivt. 

Ifølge det tyske medie Bild overvejer Borussia Dortmund således at hente en angriber i vinterens transfervindue, hvor seneste købsemne er den kroatiske angriber Andrej Kramaric. 

23-årige Andrej Kramaric har scoret 21 mål i 18 kampe i denne sæson for sin klub HNK Rijeka, og han kan altså blive svaret på Dortmunds offensive problemer. 

Palermos 21-årige angriber Paulo Dybala nævnes også som et emne i Borussia Dortmund. 

Dortmund hentede i sommer angriberne Ciro Immobile og Adrian Ramos, men de frontløbere har endnu ikke slået til i Bundesligaen. 

Borussia Dortmund har kun scoret 15 mål i sæsonens hidtil 15 Bundesliga-kampe. Onsdag aften skal klubben forsøge at lave om på det, når modstanderen er Wolfsburg på hjemmebane.